Bankaktierne stormer frem – men rentefald og recession truer

En eksplosiv vækst i nettorenteindtægterne kombineret med få hensættelser har været kilden til rekordregnskaber fra storbanker i både USA, Europa og Danmark, og det har givet bankaktierne kolossal medvind på cykelstien.

Spørgsmålet er, om vinden vil fortsætte med at blæse i samme retning, eller om den snart vender sig mod bankerne, der de seneste år har haft mere eller mindre kronede dage med inflationen og de stigende renter.

»Gennem de seneste år har renterne været i centrum og en bidragsyder til de stigende indtægter. Fremadrettet kommer investorerne til at bide mere mærke i hensættelsesaktiviteten i bankerne, der har været lav, men er stigende,« siger Otto Friedrichsen, aktiechef i Formuepleje.

For at forstå udviklingen er man nødt til at tage et kig i bakspejlet. For i årevis har bankerne været belastet af negative og lave renter, der har ædt af deres rentemarginal: forskellen mellem deres indlåns- og udlånsrente.

Men de seneste år har både USA’s centralbank, Federal Reserve, og Den Europæiske Centralbank (ECB) hævet de ledende renter for at tæmme inflationen – og rentestigningerne har været med til at styrke bankernes nettorenteindtægter og få investorerne til atter at se mod bankaktierne.

Zoomer man ind på fondsbørsen i København, er de danske bankaktier steget med 50 pct. siden marts 2022, hvor Federal Reserve indledte den voldsomste serie af renteløft i årtier.

Til sammenligning er bankaktierne steget med 23 pct. i det europæiske Stoxx 600-indeks, mens der i USA er tale om et fald på 13 pct. –om end det så sortere ud i løbet af 2023.

Blandt de danske bankaktier er den store vinder Danske Bank, som har været i stand til at øge indtjeningen og levere et rekordregnskab for 2023 med et overskud på 21,3 mia. kr. Gennem de seneste to år er Danske Bank-aktien steget med over 71 pct. – uden at man medregner udbytte.

Otto Friedrichsen bemærker, at indtægterne i bankerne ikke alene er blevet løftet af stigende renter, men også en solid økonomi, som har holdt udlånstabene og hensættelser nede i et betydeligt lavere niveau.

Men ifølge aktiechefen har vi ikke nødvendigvis set alle de økonomiske konsekvenser af de seneste års kraftige rentestigninger, og der er fortsat risiko for en recession, som vil få nedskrivningen på udlånene til at stige.

»Bankerne måler temperaturen på økonomien, og ender vi i en klassisk situation, hvor renterne kommer ned, da væksten bremser op – måske i en recession – mens arbejdsløsheden stiger, så har du en situation, hvor udlånsrisiciene kommer til at dominere driftsindtjeningen,« fastslår han.

Med andre ord risikerer bankerne ifølge Otto Friedrichsen at få to smæk – et fra en stigning i nedskrivningerne og hensættelsesaktiviteterne og et andet fra rentefaldene, der i sidste ende rammer nettorenteindtægterne.

Netop nedskrivningerne er kommet i centrum, efter den mellemstore amerikanske bank New York Community Bankcorp leverede et rødt regnskab i sidste uge, hvor den satte ekstra penge af til fremtidige tab.

New York Community Bankcorp overtog i starten af året størstedelen af aktiverne i den fallerede Signature Bank, hvilket analytikere vurderer har bidraget til det dårlige regnskab. På samme tid berettede banken om uventede tab fra udlån relateret til erhvervsejendomme i USA.

Nyhederne faldt ikke i investorernes smag, og de har sendt New York Community Bankcorp-aktien 50 pct. ned til det laveste niveau i 25 år.

Specielt regionalbankerne i USA er ifølge Otto Friedrichsen sårbare over for en krise i markedet for erhvervsejendomme, eftersom de har stået for en stor del af lånene til erhvervslejemål, som er blevet svære at udleje.

Esben Saxbeck Larsen, der er aktiechef i Danica Pension, beretter om, at der de seneste år er opstået lommer i sektoren, hvor banker har været nødt til at finde alternative – og måske mere risikable – kilder til indtjening.

Han mener derfor, at det handler om at være selektiv, hvis man har i sinde at investere i bankaktier. Helt enkelt bør man se efter, om de er solidt kapitaliserede og har styr på lånebøgerne, bemærker aktiechefen.

»Lige nu er der to risici mod bankaktierne, hvor den største er, at der kommer en recession, som vælter læsset. Jeg tror ikke, at den bliver så slem, og der har vi banker i porteføljen, der har været konservative med deres udlån. Dernæst er der udfordringerne i ejendomsmarkedet, hvor man måske ikke har haft de nødvendige forholdsregler,« betoner han.

Esben Saxbeck Larsen understreger, at Danica Pension især ser mod de nordiske banker, der ifølge aktiechefen er ekstra veldrevne og står solidt i forhold til kapitaliseringen, indtjeningsevnen og kvaliteten af udlånene.

»Så accepterer vi, at de koster lidt mere end andre banker. Vi vil helst vælge de rigtige bygninger – og det er dem, der ikke vælter,« fortæller han.

Hos PFA ser chefstrateg Tine Choi Danielsen lysere på bankaktierne.

Hun mener, at der venter en blød landing af økonomien forude, hvor renterne skal ned, hvilket vil få nettorenteindtægterne til at dale. Men nedgangen vil blive udlignet af, at volumen og kvaliteten af lånene sandsynligvis vil stige, hvis økonomien ikke står over for en recession.

»Hvis renterne skal længere ned, så vil det være fint for bankerne, da det er med til at forhindre, at væksten knækker, og det er nok det scenarie, som aktiemarkedet handler efter i dag,« fortæller Tine Choi Danielsen.

Hun konstaterer, at investorerne i obligationsmarkedet i dag indregner i alt fem rentenedsættelser fra Federal Reserve i år. Men det virker lidt for optimistisk, hvis væksten skal forblive stærk, erkender chefstrategen.

»Så længe vi styrer uden om en recession, så tror jeg, at bankaktierne vil fortsætte med at få medvind fremadrettet. Men det afhænger af, hvordan økonomien klarer det, mens renterne ikke skal hurtigere og dybere ned, end investorerne regner med i 2024,« lyder det fra Tine Choi Danielsen.