Stadig få ægtepagter: Derfor rammes kvinder hårdest
En ægtepagt sikrer på forhånd, hvordan pensionsopsparingen skal deles ved skilsmisse. Det bliver den ikke automatisk.
Domstolsstyrelsen har en god og en dårlig nyhed. Først den gode: Antallet af ægtepagter er med 9.300 det største i 10 år. Så den dårlige: Tallet dækker kun en tredjedel af alle nye ægteskaber.
Og det er risikabelt - ikke mindst for kvinderne, mener Jens Christian Nielsen, der er rådgivningsekspert hos Velliv.
»Mit bedste råd til alle er at få udarbejdet en ægtepagt. Det er nemt, det er billigt, og det sikrer en fair og lige deling af pensionen, hvis nu ægteskabet ikke holder helt, til døden os skiller,« siger han.
Ægtepagten har primært virkning på pensionsopsparingen. Hver part ejer sin egen opsparing og skal som udgangspunkt ikke dele den ved skilsmisse. Det er her, problemet opstår, og med de nuværende regler er der for stor risiko for, at den ene part kommer i en økonomisk klemme,« mener Jens Christian Nielsen.
En ægtepagt sikrer på forhånd, hvordan pensionsopsparingen skal deles, hvis man senere i livet beslutter sig for at gå hver sin vej.
Det er typisk kvinder, der har den mindste opsparing. Det er i høj grad et resultat af, at deres gennemsnitsløn er lavere end mændenes, at de går på barsel og i en eller flere perioder arbejder på deltid.
Ved en skilsmisse bliver de altså stillet dårligere end deres ægtemand og får ikke kompensation for indsatsen i hjemmet.
I 2023 var der knap 13.000 skilsmisser i Danmark og 31.500 bryllupper.
