Her bor danskerne med de største skattefradrag for kørsel
1,17 mio. danskere havde i 2022 ifølge en ny statistik et skattefradrag for pendling af 13.000 km. - fordelt på 167 arbejdsdage.
En skatteborger i Randers har et gennemsnitligt kørselsdrag på 20.995 kr., mens en indbygger i Odense ligger på 21.173 kr. og tallet for en borger i Lyngby er 9.700 kr.
Det viser nye tal for skatteåret 2022 over danskernes befordringsfradrag på årsopgørelsen.
Skattestyrelsen er her kort før, at der åbnes for årsopgørelsen for det forløbne år, klar med statstikken for det fradrag, som 1.,17 mio. danskere havde det år. Opgørelsen er fordelt på både regioner og kommuner.
Skattestyrelsen fremhæver, at i 2022 havde borgerne i Region Nordjylland det laveste, samlede kørselsfradrag på godt 2 mia. kr. I de fire andre regioner var der pendlet for over 4 mia. kr.
Netop kørsel til job er et af de mest benyttede fradrag på den danske skattebillet. Borgere kan få kørselsfradrag, hvis der dagligt er sammenlagt mere end 24 km til og fra arbejde med fysisk fremmøde - ikke for eksemplevis dage på hjemmekontor.
I 2022 var det gennemsnitlige fradrag højest i Region Sjælland med godt 23.000 kr. pr. borger. Det laveste gennemsnitlige fradrag pr. person var Region Hovedstaden med godt 14.000 kr. pr. person. Netop det tal kan bygge på, at flere i den region har kortere vej til arbejde end ude i landet.
Skattestyrelsen opgør for året, at der samlet var registreret kørselsfradrag for godt 151 mio. arbejdsdage og en total pendlingsafstand på over 11 mia. kilometer.
For hver borger med kørselsfradrag er det i gennemsnit 13.000 km. fordelt på 167 arbejdsdage. Det er omregnet 76 km. kørsel til og fra arbejdsplads pr. registreret dag.
På listen over fradrag i kommuner ligger Vordingborg i toppen med et gennemsnitlige kørselsdrag i 2022 på 29.955 kr. for de 10.000 borgere som er omfattet. I den anden ende er Lyngby-Taarbæk, hvor tallet var 9.679 kr. i gennemsnit for 9.000 borgere.
I den nordjyske region ligger Frederikshavn Kommune i front med et gennemsnitligt fradrag på 20.402, i Midtjuylland er det Norddjus med 21.453 kr. Nyborg topper listen i region Sydjylland med 21.547 kr.

