Forbrugerrådet om gebyrsvipser: Danskerne er blevet snydt for et tocifret milliardbeløb

Danskerne har i 11 år betalt milliarder af unødvendige gebyrkroner til virksomheder og myndigheder, når der er blevet betalt regninger via Betalingsservice og indbetalingskort.

Det påpeger Forbrugerombudsmanden i et notat sendt til Justitsministeriet, som Finans ligger inde med.

I det otte sider lange notat understreges det, at EU-regler fra 2011 fastslår, at virksomheder ved opkrævninger via Betalingsservice (BS) og indbetalingskort ikke må opkræve gebyrer hos forbrugerne ud over »de udgifter, som den erhvervsdrivende har i forbindelse« med opkrævningen.

Virksomheder betaler i dag 13,30 kr. for udsendelse af et girokort som standardpost. Udsendelse af et digitalt indbetalingskort koster 2,23 kr., mens BS-opkrævninger koster op mod 4,89 kr., viser en prisoversigt fra Mastercard, der ejer Betalingsservice.

»Men mange forbrugere betaler ofte et meget højere gebyr end det, virksomhederne betaler for de forskelle typer opkrævninger. Derfor er vores konservative vurdering, at det manglende gebyrloft gennem årene har kostet forbrugerne et tocifret milliardbeløb,« siger Uffe Rabe Krag, politisk chef i Forbrugerrådet Tænk.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger i en analyse fra 2020 på, at virksomheder og myndigheder årligt udsender op mod 125 mio. BS-betalinger, hvor forbrugere afkræves et gebyr, der er højere end de bagvedliggende BS-omkostninger.

Samtidig viser tal fra Nationalbanken, at der alene i 2022 blev foretaget 95 mio. betalinger via indbetalingskort, hvor omkring 70 pct. af opkrævningerne var pålagt et gebyr ud over virksomheders direkte udgift, anfører Forbrugerrådet Tænk.

Det manglende gebyrloft skyldes ifølge notatet fra Forbrugerombudsmanden en forkert håndtering, da EU-reglerne om gebyrloftet i 2013 blev en del af dansk lov. I den forbindelse blev en afgørende del af ordlyden i EU-reglerne nemlig ændret.

Ændringen betyder, at den danske udgave af EU-reglerne ikke omfatter f.eks. Betalingsservice – såkaldt direkte debitering. Derfor kan virksomheder i dag helt lovligt udskrive en gebyrregning til private på f.eks. 10 kr. i forbindelse med en BS-betaling.

Men det er en klokkeklar fejl, understreger Forbrugerombudsmanden i henvendelsen til Justitsministeriet.

Samme opfattelse har Jonas Hedman, professor i digitalisering ved CBS.

»Om det er korrekt eller ej, det kan kun domstolene slå fast, men jeg har ingen grund til at tro, at Forbrugerombudsmanden ikke har ret i sin vurdering,« siger betalingseksperten i en kommentar til Forbrugerrådet Tænk, der har gransket sagen gennem længere tid.

Granskningen gør, at forbrugernes vagthund ikke tøver med at erklære sig enig med Jonas Hedman.

»Når vi læser sagen, er det også vores umiddelbare vurdering, at der er blevet opkrævet gebyrer i strid med EU-lovgivningen,« siger Uffe Rabe Krag.

Alligevel skal forbrugerne ikke glæde sig for tidligt.

Sagen om det manglende gebyrloft har nemlig samlet støv i Justitsministeriet i mere end fire år.

Forbrugerombudsmandens notat om gebyrsvipseren er dateret 11. oktober 2019. Nederst i henvendelsen lyder det: »Hvis Justitsministeriet ikke er enig i Forbrugerombudsmandens vurdering af reglerne, hører vi det naturligvis gerne.«

Justitsministeriet er aldrig vendt tilbage i sagen. Det ærgrer Forbrugerrådet Tænk, som hæfter sig ved, at der kan være tale om ulovlige milliardopkrævninger.

»Derfor holder den lange sagsbehandlingstid naturligvis ikke. Slet ikke når Forbrugerombudsmanden har flaget problemet direkte over for Justitsministeriet,« siger Uffe Rabe Krag.

I en kommentar til Forbrugerrådet Tænk lyder det, at Justitsministeriet og Erhvervsministeriet »er i gang med at afdække spørgsmålet om, hvorvidt forbrugerrettighedsdirektivets artikel 19 (EU-reglen om gebyrloftet, red.) er implementeret korrekt i dansk ret«.

Justitsministeriet har over for Forbrugerrådet Tænk ikke noget umiddelbart bud på, hvornår der ventes en afklaring i gebyrsagen.

Finans arbejder på en kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).