Prisstormen vil ikke dø ud i USA: Højere end ventet inflation

Højere end ventet inflation har de seneste måneder fået investorerne til at skrue ned for deres forventninger til rentenedsættelser fra USA’s centralbank, Federal Reserve (Fed), i år – og den udvikling vil sandsynligvis fortsætte.

Friske tal fra Bureau of Labor Statistics viser i hvert fald, at inflationen i verdens største økonomi fortsat er over det niveau, som centralbanken sigter mod at få den ned i, inden den sænker sin toneangivende rente.

Forbrugerpriserne i verdens største økonomi steg med 3,5 pct. i marts – en tand mere end måneden forinden, hvor inflationen lød på 3,2 pct.

»Det er en skuffende høj inflation, der desværre viser, at inflationen på ingen måde kan siges at være blevet bragt under kontrol i den amerikanske økonomi,« konstaterer Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

Før offentliggørelsen af de nye inflationstal regnede analytikerne ifølge S&P Global med, at inflationen ville lande på 3,4 pct. målt på årsbasis.

Med andre ord er der tale om en negativ overraskelse for dem, som satser på, at inflationen snart når et niveau, der åbner for en lavere rente.

»Kombinationen af en fortsat overraskende høj inflation og stærke tal for arbejdsmarkedet bør give tydelige bekymrede miner i den amerikanske centralbank,« betoner Tore Stramer.

Han påpeger, at Fed-chef Jerome Powell har slået fast, at inflationen skal ned, før rentenedsættelser kan komme på tale.

Kerneinflationen, hvori udviklingen i energi- og fødevarepriserne ikke medtages i beregningen, lød på 3,8 pct. i marts, hvilket var det samme som i februar.

Her er der også tale om en nedslående nyhed, eftersom det var ventet, at den ville aftage til 3,7 pct. målt i forhold til samme måned året forinden.

Kerneinflationen er en central indikator for, om inflationen bider sig fast i USA’s økonomi, da den er med til at tegne et billede af risikoen for en løn-pris-spiral, hvor lønvækst er med til at udløse en ny runde inflation.

»Der er ikke noget godt at spore i tallene, og det er skidt nyt, hvis man sidder og håber på en snarlig rentenedsættelse,« lyder det fra Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Nøgletallene er i sidste ende afgørende for, om Federal Reserve vil sænke sin rente eller holde den i ro i forbindelse med sine rentemøder, hvor det næste ligger i maj. Centralbanken har et mål om at få inflationen ned i 2 pct.

»Vi ser også, at renterne drøner op her lige efter offentliggørelsen. Inflation er blevet mere stædig og er endnu for høj, og det er med til at skyde første rentesænkning længere ud i horisonten,« kommenterer han.

Lige nu regner investorerne ifølge børsdata fra CME Fedwatch Tool med, at Federal Reserve har i sinde at sænke sin rente fra nuværende 5,25-5,5 pct. til 5,0-5,25 pct. først i september.

For blot fire måneder siden spåede investorerne om, at Federal Reserve ville levere sin første rentenedsættelse allerede i marts, og renten skulle ned seks gange i 2024. Men billedet har ændret sig væsentligt siden da.

Højere end ventet inflation og et fortsat varmt arbejdsmarked i USA har resulteret i, at investorerne i dag mener, at renten skal ned blot to gange i år.

Senest viste nye data, at der blev skabt 303.000 nye job i den amerikanske økonomi i marts, hvilket var langt over det ventede, og ledigheden er nede i et lavt niveau.

Tore Stramer mener, at rækken af stærke økonomiske nøgletal fra USA trækker i retning af en forsinkelse af den længe ventede første rentenedsættelse fra USA’s centralbank.

»Som tingene ser ud nu, så hænger en sommer-rentenedsættelse i enten juni eller juli i en meget tynd snor. Det er bestemt ikke utænkeligt, at den første rentenedsættelse først kan komme på tale senere på året eller ligefrem helt udebliver i år,« understreger han.