Rentegok fra USA: Denne gruppe boligejere risikerer ny ekstraregning

Prispres i USA fører til fornyet rentepres for de danske boligejere. Især én gruppe risikerer en ny ekstraregning. Og den er uventet.

Det hele skyldes, at der onsdag er kommet nye tal om forbrugspriser i USA. De er med 3,5 pct. steget noget mere end ventet i marts.

Det sendte omgående renterne op, og det slutter ikke her og nu. For blot fire måneder siden regnede de fleste investorer med, at den amerikanske centralbank, FED, ville levere sin første rentenedsættelse allerede i marts, og renten skulle ned seks gange i 2024. Men billedet har ændret sig væsentligt siden da.

Nu er forventningen blot to rentesænkninger og først i september. Det sidste rammer alle boligejere, men især dem med F-kort- Kort Rente- og FlexKort, som de hedder i de forskellige realkreditinstitutter.

Lånene får ny rente hvert halve år og er i dag det suverænt dyreste af alle rentetilpasningslån og har været det længe. Renten er helt oppe i 4,2 pct. Til sammenligning er F5-renten ca. 3 pct. Næste gang lånet skal have fastsat renten er per 1. juli. Dermed når boligejerne ikke at få gavn af de nu forsinkede rentenedsættelser.

Boligejere med F-kort fik et stort rentehop sidste sommer, og renten steg igen 1. januar. Stigningen er mindre end tidligere, men når man optager et sådant lån, er det netop for at få så lav rente som muligt. Mange boligejere har brugt lånet som parkering efter at have konverteret deres boliglån til underkurs.

Renterne på flekslån steg også, men meget lidt. F1-lånet ligger i intervallet 3,6-3,9 pct. afhængig af refinansieringsdato. Både F3- og F5-lånene ligger lidt over 3 pct.

Lån med fast rente er også blevet dyrere og 5 pct.-lånene spøger igen - i første omgang det med 30 års afdragsfrihed. Onsdag steg kursen på det toneangivende 4 pct.-lån med afdrag 0,3 point. Det lyder ikke af meget, men betyder, at et lån på 1 mio. kr. blev 3.000 kr. dyrere årligt.