Nedtur fortsætter: Boligejernes lånelyst er banket i bund
Med blot 10.662 lånetilbud blev marts den 12. måned i træk, hvor der blev givet under 15.000 lånetilbud i realkreditinstitutterne.
Lånetilbud er den sikreste indikator for, hvordan boligmarkedet har det. Og det har det ikke godt, viser nye udlånstal fra Finans Danmark.
Især København er hårdt ramt. Her er antallet af lånetilbud i forbindelse med køb og salg af bolig faldet med 43 pct. i forhold til sidste år. I hele landet blev der givet blot 2.371 lånetilbud til bolighandler.
Tæller man alle lånetilbud med også til erhvervsvirksomheder, ligger vi på det laveste niveau nogensinde i de 28 år, man har registreret lånetilbuddene. I marts blev der indhentet 12.358 lånetilbud på et realkreditlån til de danske boligejere og erhvervsvirksomheder.
»Der er udstedt lidt flere lånetilbud i marts sammenlignet med februar, men niveauet er stadig sølle. Ikke mindst når man tager højde for, at der er flere dage i marts end i februar, og at marts er første forårsmåned, hvor der normalt begynder at komme lidt mere gang i boligmarkedet,« mener Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker hos Nordea Kredit.
Torsdag viste nye tal fra Boligsiden, at boligpriserne faldt lidt i marts, og det kan skyldes, at der i øjeblikket ikke er så mange, der er interesserede i at købe bolig, mener hun.
»Vi har endnu ikke set de officielle statistikker for handelsaktiviteten, men dagens tal for antallet af lånetilbud tyder i hvert fald på, at de ikke bliver særligt prangende,« konstaterer Nordea Kredits chefanalytiker.
Holder man erhvervsejendommene udenfor er billedet det samme. I marts blev der givet 10.662 lånetilbud. Det er det laveste antal for en marts måned siden oktober 2017, som denne del af statistikken går tilbage til.
Det er 12. måned i træk, at antallet af lånetilbud ligger under 15.000. Gennemsnittet mellem 2017 og 2024 er knap 20.000.
»De 10.662 lånetilbud, vi har set i marts, er altså væsentligt lavere end normalen. Det vidner om, at interessen for at optage et realkreditlån fortsat ligger på et lavt niveau,« mener Lise Nytoft Bergmann.
De relativt høje renter spiller også en afgørende rolle, mener hun. Langt de fleste boligejere, som har haft et 30-årigt fastforrentet lån med en lav rente, og som har ønsket at omlægge, har allerede har gjort det. Den høje rente betyder derudover, at der ikke er nær så mange boligejere, der optager tillægslån.
Ifølge Lise Nytoft Bergmann er mange boligejere nu så fokuserede på lån med kortest mulige rentebinding, at de i stedet for et realkreditlån optager et banklån, når de lægger om.
»Det har flyttet aktivitet fra realkreditinstitutterne til bankerne, da realkreditlån typisk har en rentebinding på minimum seks måneder, mens mange bankboliglån får ny rente hver tredje måned,« vurderer hun.
