Her er forklaringen: Trods faldende elpris vokser elregningen

Et samlet prishop på 10 pct. Det er virkeligheden for 2,8 mio. private elkunder og tusindvis af mindre virksomheder.

Ifølge Forsyningstilsynet, som løbende følger udviklingen på elmarkedet, er den gennemsnitlige elpris i årets første tre måneder landet på 2,92 kr. pr. kilowatt-time (kWh) mod 2,64 kr. i 4. kvartal, der typisk er et dyrt kvartal på grund af stor efterspørgsel på el og kun lidt solenergi.

Det er da heller ikke selve elprisen, der er forklaringen på prishoppet i 1. kvartal.

I stedet er synderne landets knap 40 elnetselskaber, Energinet og ikke mindst en statslig elafgift.

»Stigningerne skyldtes overvejende netselskabernes og Energinets opkrævning af tariffer til transporten af elektriciteten over elnettene, men også en stigende elafgift. Den rene elpris er svagt faldende,« skriver Forsyningstilsynet.

Alene elafgiften blev den 1. januar sat op med 9,2 pct., så private husholdninger i dag betaler 0,76 kr. i elafgift for hver kWh.

For en almindelig husstand med et typisk elforbrug på årligt 4.500 kWh svarer det – inklusive moms - til en årlig afgiftsregning på 4.275 kr., hvilket er europæisk rekord.

Af samme grund har erhvervsorganisationen Green Power Denmark (GPD), der er talerør for energisektoren, længe kæmpet for at få politikerne til helt at afskaffe elafgiften.

»En høj elafgift sender et forkert signal i en tid, hvor vi skal elektrificere alle dele af samfundet af hensyn til klimaet,« forklarede Martin Ingerslev, cheføkonom i GPD, i januar.

At forbrugernes elregning er vokset i 1. kvartal, skyldes dog også landets netselskaber, der alle er medlemmer af GPD.

Ifølge Forsyningstilsynets prisoverblik betalte almindelige elkunder i 1. kvartal i gennemsnit 0,51 kr. pr. kWh i såkaldt nettarif og abonnement til de lokale elnetselskaber.

I forhold til 4. kvartal er det en stigning på 31 pct. Omvendt er det mindre end i 1. kvartal 2023, hvor nettarif- og abonnementsbetalingen lå på 0,63 kr.

Forklaringen skal bl.a. findes i, at netselskabernes udgifter til køb af el, der går tabt under transport i elnettet, svinger i takt med markedspriserne. Derfor vil en høj elpris smitte af på elnetselskabernes nettarif overfor forbrugere og mindre virksomheder.

Endelig skyldes prishoppet i 1. kvartal også, at statslige Energinet har skruet på priserne.

I 1. kvartal betalte elkunder 0,17 kr. pr. kWh til Energinet for at vedligeholde og udbygge det overordnede elnet – typisk højspændingsnettet – og sikre elforsyningen fra en blandet pose leverandører, som tæller alt fra solcelleparker, vindmøller, centrale kraftværker, udenlandske aktører til små og store fjernvarmeværker.

Sammenlignet med samme tid sidste år har Energinet ifølge Forsyningstilsynets beregninger hævet tariffen overfor almindelige elkunder med 52 pct.

Selv om danskernes elregning blev presset i vejret i 1. kvartal af stigende tariffer og afgifter, kan elkunderne dog glæde sig over, at 2024 alt andet lige er startet i den billige ende.

Et kig på Forsyningstilsynets prisoversigter afslører, at elprisen på samme tid sidste år lå på 3,64 kr., mens den gennemsnitlige kWh-pris i 1. kvartal 2022 lå på 3,22 kr.