Fortsæt til indhold

Oversvømmet to gange på tre måneder: »Vi hænger selv på ødelæggelser for mange hundredetusinde kroner«

Det er nu over et halvt år siden, familien Veber Kanstrup har kunnet bo i deres hus. De ved stadig ikke, hvordan de er dækket af stormflodsordningen.

Så højt stod vandet midt på eftermiddagen den 20. oktober. Vandet fortsatte med at stige mange timer endnu. Privatfoto
Privatøkonomi

Vejrudsigten er blevet mareridtslæsning for Maiken og Peter Veber Kanstrup i Solrød Strand. I oktober væltede havet ind i deres hus under stormfloden. Og i januar kom vandet igen.

Men skaderne i januar er der ingen dækning for. Vandstanden var nemlig ikke høj nok til at være stormflod.

»Vi kan ikke tegne en forsikring mod indtrængen af saltvand. Hvis vandet stiger voldsomt igen, skal vi håbe på stormflod. Ellers er vi ikke dækkede. Og stormflodsdækningen gælder kun skader, der specifikt er lavet af saltvandet. Så vi lever med store risici, der ikke kan forsikres,« siger Peter Veber Kanstrup.

Ifølge Solrød Strands borgmester Emil Blücher (LA) vil det nok tage mindst tre år at gennemføre det ønskede digeprojekt, fordi der er tale om et beskyttet Natura 2000-område, hvor man ikke bare må kystsikre.

»I første omgang fik vi et blankt nej fra staten til at bygge et dige, der gik ind i det beskyttede område. Vi fik at vide, at hvis vi manglede plads til et dige, kunne vi jo ekspropriere 1. række. Hvilket selvfølgelig er en helt vanvittig tanke,« siger Emil Blücher.

Vandstanden midt på eftermiddagen. Privatfoto

Familien skænkede ikke risikoen for oversvømmelse mange tanker, da de i 2011 købte det 235 kvadratmeter store hus i 1. række til indsøen ved Staunings Ø i Solrød Strand. Området havde aldrig været oversvømmet.

I dag står huset som et skelet. Væggene er strippet, isoleringen fjernet, trægulve, køkken, badeværelsesfliser og bryggers er væk. Elektriciteten er afmonteret.

»Vi skal tage kystsikring langt mere alvorligt herhjemme. Vandet stiger, og vejret bliver voldsommere. Jeg mener, at staten bør stå for kystsikringen frem for en masse små kommuner, der hver især ikke er eksperter på området,« siger Peter Veber Kanstrup.

Borgmester Emil Blücher tvivler på, at det ville få tingene til at gå hurtigere.

»Offentlige projekter tager simpelthen lang tid, fordi der skal overholdes nogle procedurer og indhentes tilbud og tilladelser i flere styrelser. Det ville næppe gå hurtigere, hvis staten stod for det,« vurderer han.

Familien var forberedt på risikoen for stormflod natten mellem den 20. og 21. oktober 2023. De havde stablet sandsække op ad huset og fjernet ting fra gulvene.

Da de ved midnatstid forlod huset gennem et vindue, stod vandet op ad alle afløb, og elektriciteten var gået. Vandet i stuen var over en halv meter dybt, og bølgerne slog ind mod ruderne. Om morgenen vendte de tilbage til et ødelagt hjem.

I modsætning til en normal skade skal husejeren selv tage affære og ”begrænse skaden”. Familien hyrede skadeservice, pakkede huset ned, fandt genhusningsbolig og møbeldepot, dokumenterede skaderne med foto og kontaktede håndværkere til nedrivning.

»Vi har siden lagt ca. 400.000 kr. ud til håndværkere og løbende sendt regninger ind til Naturskaderådet, men har for langt det meste af beløbet end ikke fået svar på, om omkostningerne er dækket. Rådet er slet ikke dimensioneret til mere ekstremt vejr,« vurderer Peter Veber Kanstrup.

Da havet trak sig tilbage, var haven dækket af siv. Privatfoto

Familien oplever reglerne som meget rigide:

  • Et vindue smadret af flydende genstande i vandet var ikke dækket, fordi det ikke var vandet, som lavede skaden.
  • Da stålbenene på familiens møbler begyndte at ruste, var det en ikke-dækket følgeskade.
  • Hvis de eftertragtede håndværkere koster mere end Naturskaderådets takster, skal boligejeren betale differencen.
  • Haven blev dækket af siv, som de selv har måttet betale for at få fjernet. Og der er ingen dækning for knuste havemøbler og krukker eller for to skure fyldt med bl.a. skiudstyr, hynder og kufferter.
  • Skaderne fra det kloakvand, havet pressede op, er ikke dækket.
  • Der må genhuses for 13.200 kr. om måneden, uanset hvor i landet man bor.

»De penge skal både betale husleje, samt nedpakning, flytning og opbevaring af husets indbo. Det er meget svært at få en bolig til den pris i vores del af landet. Så vi betaler selv en del af omkostningerne,« forklarer Peter Veber Kanstrup.

Han mener, at det burde være muligt at tegne en tillægsforsikring i et forsikringsselskab eller lade helårsboliger i 1. række betale en højere præmie til Naturskaderådet mod adgang til en bredere dækning.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har i en kommentar til DR sagt, at regeringen er klar til at se nærmere på stormflodsordningen.

Peter Veber Kanstrup tør ikke sætte tal på, hvad familien ender med selv at måtte betale, men gætter på adskillige hundrede tusinde kroner.

Aktuelt overvejer parret, om de skal genopbygge nu trods risikoen for nye oversvømmelser.

Skal de erstatte trægulvet med mikrocement og i det hele taget prøve at sikre deres eget hus, selvom de senere skal være med til at betale diget?

»Vi vurderer, at vi kan sikre huset for 250.000-300.000 kr., og det overvejer vi at gøre for at få mere handlefrihed. Lige nu er vi stavnsbundet. Uden kystsikring kan huset måske sælges til 6,5 mio. kr. – godt det halve af vurderingen,« anslår Peter Veber Kanstrup.

Artiklens emner
Oversvømmelse
Forsikringsbranchen