Myndigheder advarer: Store tab på grund af ekstremt vejr er ikke dækket af forsikring

Hele 31 pct. af de tab, boligejere har lidt på grund af ekstremt vejr i Danmark, har historisk ikke været dækket af forsikring.

Det viser tal fra det europæiske forsikringstilsyn EIOPA, der forventer, at den stigende intensitet og hyppighed af naturkatastrofer i Europa vil få gabet mellem dækning og tab til at vokse yderligere.

Det vil især ramme forbrugerne i andre EU-lande. På tværs af EU er 75 pct. af den slags tab allerede i dag ikke dækket.

»Den kraftige stigning i ekstremt vejr relateret til klimaforandring vækker bekymring. Den finansielle stabilitet kan være truet på sigt,« siger Petra Hielkema, der står i spidsen for EIOPA.

Frygten er, at de stigende tab pga. det ekstreme vejr vil gøre det dyrere og sværere at forsikre sig mod naturkatastrofer. Det vil kunne øge andelen af ikke-forsikrede tab og forsinke økonomisk genopretning efter skader.

Der er ifølge Petra Hielkema flere grunde til, at europæerne har meget lidt forsikring mod naturkatastrofer.

»Vi var i Europa forskånet for de store naturkatastrofer i mange år. Derfor har det ikke føltes nødvendigt at vælge den ekstra forsikringsdækning til,« vurderer hun.

Men med klimaforandringerne har Europa de senere år fået sin del med skovbrande i Grækenland, tørke og ekstrem varme i Spanien og Frankrig, jordskælv i Kroatien og oversvømmelser i Tyskland, Luxembourg og Holland.

Alligevel stoler forbrugere i mange lande på, at staten vil dække de tab, der måtte opstå efter en naturkatastrofe.

For andre er det krisen i leveomkostninger, der gør, at de ikke køber de dyre katastrofedækninger. Manglende vilje til at tegne forsikring er ikke et dansk problem.

Forsikringsselskaberne reagerer på de voldsommere skader ved at hæve priserne og helt ekskludere områder fra dækning.

»Når skaderne bliver meget større end præmierne, ændres forsikringen. Dækninger, der tidligere har været en del af basispakken, skal købes ekstra til. Og så er endnu flere ikke dækkede,« siger Petra Hielkema.

Klimaforandringerne forsvinder ikke bare igen, så forsikringsselskaber, forbrugere og politikere skal til at arbejde med problemet, understreger hun.

»Det offentlige og forsikringsselskaberne er nødt til at overveje bedre forebyggelse af risiko. Det kan ende med, at der er områder, hvor vi ikke bør bygge mere. Det giver ingen mening at huse, der blev skyllet væk i oversvømmelser, er blevet genopført præcis det samme sted. For risikoen er der stadig,« konstaterer hun.

For at øge fokus på dækningsgabet har EIOPA udviklet en elektronisk opslagstavle – Dashboard Insurance Protection Gap – med en række nøgletal, som opdateres årligt.

Her fremgår det, at storm er den største risiko i Danmark. Og historisk er området samtidig med den største andel udækkede tab.

I Danmark har brancheorganisationen F&P i flere år forsøgt at råbe politikerne op.

»Nu er klimaforandringerne her. Vi kan ikke vente til 2050 med at gøre noget. Alene sidste år var der klimaskader herhjemme for over 3 mia. kr. Det er meget mere, end der gik til klimasikring,« siger direktør Kent Damsgaard, F&P.

Han medgiver, at situationen i Danmark er bedre end i flere andre EU-lande.

»Men ingen undslipper at blive ramt af mere ekstremt vejr. Og det haster med at finde løsninger,« understreger han.

F&P efterlyser først og fremmest en klimahandlingsplan med ca. 3 mia. kr. årligt de kommende år og en samling af ansvaret for klimasikring i et ministerium frem for i dag, hvor flere ministerier og styrelser har hver sin lille del af ansvaret.

»Samtidig skal der kommunikeres ærligt til danskerne. Vi har stormflodsordningen, fordi forsikring af de udsatte huse mod vand ville kunne koste op mod 50.000-100.000 kr. om året pr. matrikel i et forsikringsselskab. Og stormflodsordningen er ikke en forsikring. Det er en katastrofeordning. Den skal sikre mod ruin, men ikke forhindre alle tab,« siger Kent Damsgaard.

F&P ønsker, at danskerne bliver helt klar over risikoen, når de bygger eller køber i første række til vandet eller i et lavtliggende område.

Samtidig bør kunderne have nogle incitamenter til at genopbygge mere sikkert frem for i dag, hvor genopbygning samme sted og i samme materialer nærmest er eneste mulighed.

Petra Hielkema ønsker også, at forbrugerne som et første trin til at fjerne det voksende hul i beskyttelsen indser, at klimarelaterede skader vil vokse, og tager hensyn til det, når de køber hus. Hjem skal designes, så de er mere beskyttede.

»Flere forsikringsselskaber i Europa er på vej med forsikringer, hvor du skal bruge erstatningen til mere egnede materialer. Hvis der er risiko for oversvømmelse, kan man skifte fra trægulve til klinker, til vandafvisende vægge og måske have en garage i 1. sals højde,« siger hun.

Andet trin er en forbedring af muligheden for at genforsikre ekstremt vejr gennem brug af katastrofe-obligationer. Det skal løse problemet med, at de store genforsikringsselskaber lige nu trækker sig fra området.

Tredje trin er flere nationale ordninger. EIOPA ser et stort behov for solidariske puljeløsninger som de franske og spanske tørkepuljer eller stormflodsordningen i Danmark, der betales af alle over brandforsikringen.