Revisionsgigant advarer: Private investorer risikerer skat af afkast på 0 kr.
Det såkaldte lagerprincip dur ikke skattemæssigt for private investorer. Investerer de i investeringsforeninger, der ikke udbetaler udbytte, kan de falde i en dyr skattefælde.
Private investorer risikerer at betale skat af en gevinst, de ikke har haft.
Problemet opstår for dem, der har købt investeringsbeviser i de såkaldte akkumulerende investeringsforeninger. Det er foreninger, der ikke betaler udbytte. De beskattes efter det såkaldte lagerprincip, der indebærer, at investorer skal betale skat af årets gevinst, uanset om den er realiseret eller ej. Til gengæld fradrages eventuelt tab i senere gevinster.
Det er samme princip, der bruges for afkast i pensioner og aktieopsparinger. Denne beskatningsform har uheldige og dyre konsekvenser for investorerne med akkumulerende foreninger i deres porteføljer, mener PwC.
Revisionsgigantens skatteekspert Søren Bech har regnet på konsekvenserne med udgangspunkt i dette tænkte og forenklede eksempel.
Udgangspunktet er en investor, der hverken har renteindtægter eller udgifter. Kapitalindkomsten er dermed 0 kr. Vedkommende er gift. Det første år er der en gevinst på 50.000 kr. og det andet år et tab på 50.000 kr. Investoren har således over to år hverken tjent eller tabt noget, når man ser bort fra inflationen.
Skattemæssigt har investoren dog år 1 betalt ca. 37 pct. i skat eller ca. 18.500 kr., og i år 2 fået en skattebesparelse på ca. 16.500 kr. Investoren har to år hverken tjent eller tabt noget på sin investering, men skattemæssigt er der betalt 2.000 kr. mere i skat.
Hvis gevinsten og tabet over de to år er et større beløb, f.eks. 200.000 kr., bliver forskellen endnu mere markant især for dem, der betaler topskat.
I så fald bliver skatten for den pågældende investor år 1 ca. 79.000 kr., mens skattebesparelsen i år 2 bliver på ca. 58.000 kr.
»Her er der altså en ekstraskat over to år på ca. 21.000 kr., uden at investoren hverken er blevet rigere eller fattigere på selve investeringen, men er blevet fattigere, fordi der er pålagt en ekstraskat,« konstaterer Søren Bech.
Forklaringen på skatteproblemet er bl.a. satserne. Hvis kapitalindkomsten er positiv, beskattes den med mindst 37 pct. For en topskatteyder med en kapitalindkomst over 50.500 kr. beskattes den overskydende del med ca. 42 pct. Er man gift, er det først når den samlede positive nettokapitalindkomst overstiger 101.000 kr. i 2024, at skatten stiger til ca. 42 pct., når man betaler topskat.
Hvis kapitalindkomsten derimod er negativ, er skattebesparelsen på ca. 33 pct. for de første 50.000 kr. Hvis den negative nettokapitalindkomst overstiger 50.000 kr., falder skattebesparelsen til ca. 25 pct. på den overskydende del. Er man gift, falder skattebesparelsen først til ca. 25 pct., når den samlede negative nettokapitalindkomst overstiger 100.000 kr.
»Det er urimeligt, fordi den beskatter urealiserede gevinster eller tab, som kan skifte fra et år til det næste, hvor man måske har gevinst det ene år og tab det næste, blot for at ende på samme niveau som gevinsten,« mener Søren Bech - »man er hverken bliver rigere eller fattigere.«
Man har ingen indflydelse på, om man har gevinst det ene år og tab det næste - det er markedskræfterne, der styrer dette, understreger han.
Hos PwC mener man, at tiden er inde til et nyt system med almindelig beskatning for de investeringsforeninger, som investerer i aktier, til aktieindkomst, og til beskatning som kapitalindkomst, hvis investeringen sker f.eks. i obligationer i investeringsforeningen.
»Der bør ikke være forskel på, om der foretages en direkte investering f.eks. i aktier eller gennem en investeringsforening for at sprede risikoen. Dette gælder uanset, om det er en udbytteudloddende investeringsforening eller en akkumulerende investeringsforening,« fastslår PwC’s skatteekspert.
Desuden bør skatten først opkræves på det tidspunkt, hvor investeringen sælges, og ikke som nu løbende af en urealiseret fortjeneste, mener PwC.
