Så mange gode pensionsår strækker din formue til – din adresse har betydning

De store prisstigninger på boliger i nogle dele af landet kan komme til at gøre en stor forskel for privatøkonomien for de kommende pensionister.

Pensionsopsparingen for de 67-årige på Frederiksberg og i Gentofte rækker faktisk ikke til nær så mange pensionsår med uændret levestandard som på Samsø, Bornholm og i Tårnby.

Men en stor del af formuen i velhaverkommunerne er bundet i boligen. Derfor kan billedet ændres markant, når boligen sælges, eller friværdien bliver belånt.

»Her og nu gør de prisstigninger, der har været på boliger i nogle dele af landet, en stor forskel for pensionisternes økonomi. Man kan dog ikke regne med, at det nødvendigvis også vil være tilfældet fremover,« siger Jens Christian Nielsen, cheføkonom i pensionsselskabet Velliv.

Formuen Gælden Pensionen Opsparingen

Formuen

Velliv har på kommune- og landsplan set på de økonomiske forhold for alle 67-årige og regnet på, hvor langt deres formue strækker, hvis de som pensionister skal have uændret levestandard svarende til 75 pct. af den disponible indkomst for folk i 50’erne.

Der er regnet med, at alle har folkepensionens grundbeløb og ATP.

Tallene viser, at når både pensionsopsparing, opsparing i frie midler og boligformue tælles med, så kan den 67-årige på Frederiksberg i gennemsnit klare sig næsten 17 år uden at gå ned i levestandard, hvis boligen sælges. Hvis 50 pct. af friværdien i stedet belånes, kan levestandarden bevares i 13,5 år.

Faktisk giver salg af ejerboligen på Frederiksberg i gennemsnit de nye pensionister næsten lige så mange år uden at måtte gå ned i levestandard, som de har fra deres pensionsopsparing, nemlig 6,3 pensionsår.

I Middelfart kan den 67-årige boligejer bevare samme levestandard som i arbejdslivet i knap 11 år, hvis ejerboligen sælges. Her rækker friværdien ved salg af ejerboligen til tre pensionsår uden at måtte spare.

»De største formuer ligger ikke uventet i og omkring de store byer og i Nordsjælland. Det skyldes ikke mindst, at friværdierne og opsparingen i frie midler er høje. Vi har set nogle meget store prisstigninger i de store byer, mens priserne i årevis har ligget næsten stille i andre dele af landet,« konstaterer Jens Christian Nielsen.

På landsplan rækker pension, frie midler og belåning af 50 pct. af friværdien til 11 år uden nedgang i levestandarden.

Gælden

Danica Pension har ud fra egne kunder, som har foretaget pensionstjek, set på, hvor meget boliggæld og friværdi betyder for pensionsøkonomien. Tallene hviler på opsparernes egne oplysninger.

Af alle Danica-kunder over 55 år har 37 pct. udsigt til at have flere penge mellem hænderne som pensionister end den anbefalede opsparing, mens 36 pct. har udsigt til mindre – og de skal altså forvente at gå noget ned i levestandard.

For dem med 0-20 pct. i boliggæld har 54 pct. udsigt til en rigtig god pensionsøkonomi, og 17 pct. har udsigt til at måtte skrue ned for forbruget.

For dem, hvor boliggælden er over 60 pct. af boligens værdi, har hele 62 pct. udsigt til at måtte gå ned i levestandard, mens blot 16 pct. har sparet mere end rigeligt op.

»For dem, der bliver pensioneret de næste 10-15 år, betyder det meget for deres økonomi som pensionister, om der er friværdi i boligen. Ved høj boliggæld kan man være tvunget til at sælge eller til fortsat at afdrage på boliggælden af sin pension,« siger Mads Moberg Reumert.

Pensionen

Der er 4,6 pensionsår uden nedgang i levestandarden til forskel på kommunerne, hvor friværdien rækker længst og kortest ved salg – nemlig Frederiksberg og Struer.

Og der er 4,4 pensionsår til forskel på, hvor mange gode pensionsår opsparingen i frie midler rækker til med Gentofte og Læsø som yderpunkterne.

Når det gælder selve pensionsopsparingen, er formueforskellene mindre. Her er 2,9 pensionsår uden nedgang i levestandarden til forskel på Samsø i toppen og Gentofte i bunden.

»Vi ser generelt en mindre spredning i pensionsformuerne end i de øvrige opsparingsaktiver. Pensionsopsparingen bidrager således generelt til at mindske ulighederne i pensionsøkonomien. Mens ikke mindst friværdierne trækker den anden vej,« konstaterer Jens Christian Nielsen.

De kommende pensionister i kommuner som Tårnby, Bornholm og Samsø kan opretholde deres levestandard fra de seneste arbejdsår ca. otte år som pensionister alene ud fra deres pensionsopsparing.

Det kan ifølge Jens Christian Nielsen skyldes en pæn pensionsindbetaling i forhold til lønnen, men kan også være tegn på, at de gennemsnitlige lønindtægter ligger i den lave ende, så der ikke skal så meget til oven i folkepensionens grundbeløb og ATP for at opretholde levestandarden.

Pensionsopsparingen rækker kortest i velhaverkommunerne Gentofte, Hørsholm og Rudersdal, samt i Tønder og Lemvig.

»Meget interessant kan man se, at de 67-årige i kommuner som Struer, Frederikshavn og Brønderslev har været ret gode til at spare op,« siger Jens Christian Nielsen.

Opsparingen

Opsparingen i frie midler er igen noget, der er store forskelle på imellem kommunerne.

Her er Gentofte i en klasse for sig, idet opsparingen i frie midler overstiger pensionsopsparingen.

Herefter følger kommuner som Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Fredensborg. Men også i Syddjurs og på Samsø er der opsparinger noget over landsgennemsnittet, som rækker til 2,3 pensionsår.

Læsø ligger helt i bund med opsparing i banken eller i investeringer, der samlet kan finansiere et enkelt pensionsår.