Fortsæt til indhold

Pas på: Din store friværdi kan være umulig at belåne

Friværdierne udgør en stor del af danskernes formue. Men ifølge Finanstilsynet er det snarere undtagelsen end reglen, at der må spises mursten.

Det er ikke nok at have en høj friværdi, hvis man vil have et afdragsfrit nedsparingslån i sin bolig. Arkivfoto: Jan Dagø/Ritzau Scanpix
Privatøkonomi

For to ud af tre boligejere over 50 år giver friværdien økonomisk tryghed.

Det viser en Yougov-undersøgelse for Realkredit Danmark.

Men ifølge Finanstilsynet skal det være en undtagelse at kunne få et nedsparingslån med afdragsfrihed, hvis man ikke har råd til at afdrage på lånet. Ældre Sagen mener, at kravene er formynderiske for lån stort set uden kreditrisiko.

»Der har i en periode bredt sig en opfattelse af, at man kunne blive godkendt til nedsparingslån, hvis blot man havde en lav boliggæld. Det er ikke tilfældet. Det er snarere undtagelsen end reglen, at boligejere kan få nedsparingslån,« siger kontorchef Ulla Brøns Petersen, Finanstilsynets forbrugerkontor.

Ud over at boligejeren skal have stor friværdi, er det en forudsætning, at nedsparingslånet enten giver låntageren mulighed for at blive længere i deres bolig eller ”forbedrer kundens forhold”.

Ældre Sagen undrer sig over Finanstilsynets detailregulering af ældres muligheder for at belåne deres friværdi op til 60 pct.

»Vi taler om mennesker, der som pensionister måske ikke har så stort et rådighedsbeløb, men til gengæld har en meget stor friværdi. Hvorfor skal de stilles over for krav, som at lånet skal forbedre deres forhold? Det lyder nærmest, som om man bør medbringe en socialrådgiver for at kunne få nedsparingslån,« siger chefkonsulent Claus Blendstrup fra Ældre Sagen.

Ældre Sagen har fået henvendelse fra medlemmer med stor friværdi, der er utrygge ved, om de kan få nedsparingslån og blive boende i deres hus.

»Nationalbanken har signaleret, at lån indenfor 60 pct. af værdien ikke er specielt farlige. Så hvorfor begynde at stille særlige krav til pensionisters lån. Jeg har svært ved at se, at det er noget, tilsynet bør interessere sig for. Det skyldes ikke hensyn til den finansielle sikkerhed,« siger Claus Blendstrup.

Finanstilsynet henviser til lov om god skik ved boligkredit, som bl.a. kræver, at det sikres, at kunden har en økonomi robust nok til at kunne bære risikoen ved et afdragsfrit lån.

»Det handler ikke om kundens alder, men om deres økonomi. At tage et afdragsfrit lån i sin friværdi er dybest set gearing. Vi har tidligere set, at boligpriserne er faldet kraftigt. For mange ældre med udsigt til faldende indkomst kan det give bedre mening at indkassere friværdien gennem et salg,« siger Ulla Brøns Petersen.

Danske boligejere, som er pensionister eller efterlønsmodtagere, har i gennemsnit en friværdi på 1,8 mio. kr., ujævnt fordelt over landet.

Ifølge Realkredit Danmark er godt 64 pct. af selskabets udlån til kunder i alderen 60-69 år i dag uden afdrag. Det samme gælder knap 78 pct. af udlånet til kunder over 70 år.

Usikkerheden om nedsparingslån opstod, da Finanstilsynet gav Realkredit Danmark påbud om ikke alene at se på friværdien, men i højere grad på kundens personlige forhold, når de gav nedsparingslån.

Realkredit Danmark vurderede i første omgang, at det kunne begrænse muligheden for at hjælpe kunder, der måske ønskede at købe en ældrevenlig bolig. Men nu er cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig mere optimistisk.

»Indtil videre mener vi stadig, at vi kan understøtte nedsparingslån til næsten de samme boligejere som før. Men vi skal stille dem nogle flere spørgsmål. Og jeg vil ikke afvise, at usikkerheden kan få flere til at satse mere på pensionsopsparing og frie midler,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Artiklens emner
Boligmarked
Boliglån