Har gransket 388 værker: Fjernvarme har aldrig været dyrere

Fjernvarmekunder kan glæde sig over en stor andel af grøn varme i radiatorerne. Men for mange af landets 1,8 mio. fjernvarmekunder er den fælles varme et hundedyrt bekendtskab.

En ny prisopgørelse fra Forsyningstilsynet viser, at varmepriserne blandt landets 388 fjernvarmeværker fortsætter flere års prisgalop. Den største udfordring for fjernvarmekunderne er dog markante forskelle i varmepriserne.

»Blandt værkerne med de største stigninger ses prisstigninger på op mod 62 pct. fra januar 2023 til januar 2024. Omvendt er der også værker, hvor priserne faldt med op til 47 pct. i samme periode,« skriver Forsyningstilsynet med afsæt i prisundersøgelsen.

Ifølge tilsynet har 165 fjernvarmeværker skruet op for priserne gennem 2023, mens 140 værker har sænket priserne.

I kroner og øre dækker de markante prisforskelle over, at mens opvarmningen af et standardhus i januar 2024 koster 6.271 år om året i landets billigste fjernvarmeområde, er prisen i landets dyreste område 42.263 kr. – en forskel på 574 pct.

Det seneste års prishop på 3,7 pct. betyder, at den gennemsnitlige varmeregning i et standardhus på 130 kvadratmeter er vokset til 15.971 kr. opgjort i løbende priser. Det er ny rekord.

De store forskelle i kundernes varmepriser forklares af Forsyningstilsynet med, at nogle værker kæmper med et større tab af fjernvarme i ledningsnettet end andre. Samtidig svinger priserne meget afhængig af de enkelte værkers anlæg og brændsel.

Værker, der stadig bruger naturgas, er f.eks. hårdere ramt på prisen end f.eks. værker, der fyrer med halm, biomasse eller har tilkoblet et solvarmeanlæg.

»Der kan også være forskellige enkeltstående tilpasninger, som kan have væsentlig betydning for fjernvarmeselskabernes prisændringer og priser, f.eks. på grund af afvikling af over- og underdækninger eller tilbageførsel af ikke- indregningsberettigede omkostninger,« skriver Forsyningstilsynet.

Begrebet over- og underdækning dækker over, at fjernvarmeværker er omfattet af et såkaldt hvile-i-sig-selv princip. Det betyder, at værkernes drift som udgangspunkt skal gå i nul.

Efter et år med overskud skal overskuddet derfor tilbageføres til de tilkoblede varmekunder i det efterfølgende år, ligesom underskud i et år vil udløse en ekstraregning i året efter.

Landets mindste fjernvarmeregning rammer de godt 1.700 varmekunder koblet til Hvide Sande Fjernvarme. Takket været et miks af varme fra vindmøller, elkedler, solpaneler og varmepumper betaler de i januar 2024 blot 6.271 kr. årligt for at opvarme et standardhus.

I den anden ende af prisskalaen ligger nordsjællandske Vejby-Tisvilde Fjernvarme, der i januar 2024 skilter med en pris svarende til en årlig varmeregning på 42.263 kr. for at opvarme et standardhus på 130 kvadratmeter.

Værket glæder sig dog over, at prisen pr. 1. juli er sænket, så den årlige varmeregning for fyringssæsonen 2024-2025 står til at lande på 27.556 kr. for et standardhus.