Rekordstore pensioner, men flere slipper for modregning
Folkepensionens tillægsbeløb ligger ikke fast, men afhænger af de enkeltes indkomstforhold. Nye regler betyder, at flere får det.
De har de største pensionsformuer, men slipper i stigende grad for modregning.
Stadig færre af de yngre pensionister mellem 65 og 69 år bliver modregnet i deres folkepension, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Således fik 37 pct. af pensionisterne i den aldersgruppe intet eller reduceret folkepensionstillæg i marts i år mod 39,8 pct. i marts 2023 og 48 pct. i samme måned i 2022.
Pensionister modtager som udgangspunkt folkepensionens grundbeløb, og det beløb bliver ikke påvirket af andre indkomster. Herudover kan man få pensionstillæg. Størrelsen af det afhænger af flere forhold - f.eks. aktieindkomst og private arbejdsmarkedspensioner.
Samlet set kan det medføre, at tillægget bliver sat ned eller bortfalder.
En af forklaringerne på, at selv pensionister med en solid opsparing ikke længere modregnes i så høj grad, er nye regler, fremhæver Anne-Louise Lindkvist, der kunderådgivningschef i Sampension.
»Som pensionist får man ikke længere mindre i folkepension, hvis man selv eller ens bedre halvdel arbejder. Det har bidraget til, at der nu er færre af de yngre pensionister, der bliver modregnet i folkepensionen,« siger Anne-Louise Lindkvist.
Gevinsten ved den sløjfede modregning kan løbe op i tusindvis af kroner ekstra om måneden.
»Det er noget, der kan mærkes, og det er også en stærkt medvirkende årsag til det boom i antallet af arbejdende pensionister, som vi har været vidner til det seneste år,« mener Sampensions kunderådgivningschef.
På tværs af alle aldersgrupper fik knap 39 pct. af pensionisterne herhjemme intet eller reduceret folkepensionstillæg i marts i år mod 38,1 pct. i marts 2023 og 40,3 pct. i marts 2022.
