Piller ved prisen: Nu får elkunder kontante besparelser
Den 1. april træder elnetselskabernes sommertariffer i kraft. For almindelige elkunder betyder det markante prisfald på el brugt i tidsrummet kl. 17-21.
Høje elpriser er på det nærmeste blev en del af danskernes hverdag. Men nu er der en hjælpende hånd på vej til pressede elkunder.
Lige om lidt viser kalenderen april, og så tager landets 36 elnetselskaber sommerpriser i brug, og det betyder kontante besparelser.
»Fra den 1. april skifter elnetselskaberne til sommertariffer. Det betyder, at prisen for at få strøm transporteret gennem elnettet bliver billigere end i vinterperioden,« skriver Elnetselskabet N1.
N1 er en del af energi- og telekæmpen Norlys, som igen af ejet af de mere end 800.000 N1-kunder.
At der er tale om markante prisfald, ses ved, at sommerpriserne for almindelige elkunder i N1-området falder op mod 57 pct. Den største besparelse opnås dagligt i timerne kl. 17-21, hvor privatkunders elforbrug ofte topper.
Det er uvist, præcis hvor stort et prisfald almindelige elkunder kan høste, men da elnetselskaberne tog vinterpriserne i brug den 1. oktober, viste en gennemgang af de rapporterede priser en merbetaling i perioden oktober-marts på knap 900 mio. kr.
Tages der afsæt i jyske elkunder i N1-området betyder skiftet til de nye sommertariffer en besparelse på 700-750 kr. for en elkunde med et typisk forbrug på 4.500 kilowatt-timer (kWh) om året, hvor 50 pct. af det daglige elforbrug sker i timerne kl. 17-21.
Siden nytår har den rene markedspris på el i gennemsnit ligget på 0,73 kr. Til sammenligning var elprisen på 0,64 kr. i samme periode 2023, hvor elmarkedet stadig var på bagkanten af energikrisen.
Med til at presse elprisen i vejret er høje transportregninger fra lokale elnetselskaber gemt på elregningen i den såkaldte nettarif.
Mens sommeren byder på lavere nettariffer, skruer elnetselskaberne i perioden oktober-marts op for nettariffen.
Forklaringen fra elnetselskaberne er, at høje nettariffer skal få danskerne til at rykke rundt på elforbruget, og dermed mindskes belastningen af elnettet i perioder med et stort elforbrug.
»Tarifferne skal motivere elforbrugerne til at bruge strømmen klogt – og den gode nyhed er heldigvis, at det sagtens kan lade sig gøre uden at sidde i mørke hjemme i stuen,« har Lise Bering, adm. direktør i elnetselskabet N1, tidligere forklaret om prisøvelsen til Jyllands-Posten.
De konkrete besparelser for landets 2,8 mio. private elkunder gemt i skiftet fra vinter- til sommerpriser afhænger af, hvilket elnetselskaber der er tale om.
Der er nemlig store forskelle i selskabernes nettariffer.
Mens selskaber som N1, Cerius og Radius Elnet, der er ejet af energikæmperne Norlys og Andel, skilter med forholdsvis høje transportpriser, ligger andre elnetselskaber som f.eks. østjyske Hammel Elforsyning Net i den lavere ende med 0,27 kr. i de dyreste timer.
Helt udenfor skiven finder man bornholmske elkunder, der kæmper med landets suverænt højeste nettariffer.
I dag betaler almindelig elkunder på Bornholm dagligt op mod 1,65 kr. pr. kWh alene for at få transporteret strøm frem til stikkontakterne.
Oveni i transportbetalingen til både elnetselskaber og statsejede Energinet kommer selve markedsprisen på el, elselskabernes fortjeneste, diverse abonnementer, en elafgift på 0,72 kr. og moms.
Den 1. april kan de 29.000 bornholmske elkunder se frem til, at nettariffen i det lokale elnetselskab Trefor Øst falder til 0,71 kr. i de dyreste timer – et prisfald på 57 pct.
Det er den gode nyhed. Den dårlige er, at Bornholm trods prisfaldet stadig topper prislisten med landets dyreste nettarif.

