Ny analyse: Skærpede energikrav rammer lavtlønnede hårdest
Dårlige energimærker er mest udbredte i land- og yderkommuner, viser ny analyse. Det kan få store økonomiske konsekvenser for boligejerne, når nye energikrav fra EU rammer om kort tid.
Nye energikrav fra EU rammer lavtlønnede boligejere med billige boliger hårdest.
I 2033 skal boligerne være så energieffektive, at de to laveste energimærker, F og G, reelt udfases.
Det sker rent praktisk således: EU-medlemslandene skal sikre, at det gennemsnitlige energiforbrug for hele boligmassen i første omgang reduceres med 16 pct. i 2030. Hvordan, er op til det enkelte land.
Og det kommer til at gå stærkt. Allerede i slutningen af 2025 vil direktivet formentlig blive en del af dansk lovgivning.
Prognosecenteret har analyseret konsekvenserne af de nye energikrav, og de vil ramme boligejere i de billigste områder i Danmark hårdest.
Det skyldes, at energimærkerne langtfra er jævnt fordelt. Tværtimod er der markante geografiske forskelle.






