Fortsæt til indhold

Investorer og boligejere forgyldes: Tusindvis af danskere står udenfor

Bolig- og aktiemarkedet er gået så meget amok, at der nu spekuleres i bobler på begge markeder.

Privatøkonomi

Ikke kun guldet glimter. Priserne på stort set alle aktiver stiger og har gjort det længe. Især bolig- og aktiemarkedet har forgyldt mange, men en stor del af danskerne nåede ikke at komme med på afkast-lyntoget. I realiteten nåede de ikke frem til perronen.

At kalde dem tabere er en stramning, mener flere af de økonomiske eksperter. Men forskellen mellem dem, der er aktive med deres formue, og dem, der ikke er, er blevet langt større på blot få år.

En stor gruppe danskere har et forspring. Især boligmarkedet kan hive ens formue op, mener Tine Choi Danielsen, der er chefstrateg hos PFA.

»Det er på boligmarkedet, de største gevinster høstes. Bare se i København, hvor priserne på ejerlejligheder er gået amok,« siger hun.

Saxo Banks investeringsstrateg, Oskar Bernhardtsen, udtrykker det sådan, når han definerer, hvem der har tabt:

»Det er dem, der ikke ejer noget. Når pengemængden øges i både USA, EU og Kina, stiger prisen på aktiver, og står man uden for aktie- eller boligmarkedet, bliver ens penge automatisk mindre værd.«

Samme holdning har Jens Christian Nielsen, der er rådgivningsekspert i Velliv. Når alt stiger i værdi, bliver det dyrt at have pengene liggende under hovedpuden.

»Dine penge skal altså ud at arbejde. Men du skal have dig selv med. Det kan være en høj pris at betale for et lidt højere afkast, hvis det sker på bekostning af uro og ondt i maven. Det skal vi have respekt for,« siger Vellivs rådgivningsekspert.

Ikke kun frygten for at løbe risiko, men også forkærlighed for danske aktier har kostet dyrt. I øjeblikket står der over 1.000 mia. kr. på rentedøde konti i bankerne, men når vi endelig bevæger os ud på aktiemarkederne, er strømmen mod danske aktier bemærkelsesværdig og uforklarlig. Knap 70 pct. af danske investorers aktier er i firmaer med hovedsæde i kørselsafstand fra hjemmet.

Og det har været dyrt. På fem år er værdien af det amerikanske aktieindeks Nasdaq fordoblet. I samme periode er det danske eliteindeks OMX C25 stagneret.

Pensionsselskaberne har i flere år opfordret deres kunder til at løbe større risiko, men samtidig sprede investeringerne til flere regioner og/eller brancher. Opfordringen baserer sig på historiske fakta, der dokumenterer, at aktier over en længere årrække stiger.

PFA har af samme grund ændret sit investeringsdesign. Unge, der vælger middel risiko, starter således med 95 pct. aktier. Risikoen aftrappes med årene, men der vil stadig ligge flere aktier i depoterne end tidligere.

Efter flere års aktieeufori er det forståeligt, at de, der ikke er vant til at investere, er nervøse for at aktivere kontanterne, mener Jens Christian Nielsen, der er rådgivningsekspert hos pensionsselskabet Velliv.

»Det er klart, at man i en periode med så massive afkast som dem, vi ser netop nu, stiller sig spørgsmålet: Hvad er det egentlig, der driver showet?« siger Jens Christian Nielsen.

I hans optik handler det om forventningerne til AI og de potentielt enorme produktivitetsstigninger, det kan medføre. Herhjemme er reallønnen klart forbedret, og danskeren har fået flere penge mellem hænderne efter inflationsudfordringerne i 2022 og 2023.

Både hos Velliv og Danica oplever man større risikoappetit hos kunderne end tidligere.

»I Danmark ser vi det, ved at aktier er blevet en folkesport, hvor store udsving rammer de gule spalter som ”breaking news”. Alt dette er med til at drive værdiansættelserne i vejret,« mener Jens Christian Nielsen.

At sprede sin risiko er vigtigere end nogensinde, mener rådgivningseksperten. Mange danskere er i år og sidste år blevet ramt af manglende spredning – eksempelvis ved at det danske C25-indeks har underpræsteret i forhold til resten af verden.

»Det understreger værdien af ikke at lægge alle æggene i én kurv,« siger Jens Christian Hansen.

Danicas cheføkonom, Mads Moberg Reumert, har opgjort, hvor stor forskellen er på høj og lav investeringsrisiko. Og konklusionen er klar.

De seneste tre år har en kunde i Danica med lav risiko og 20 år til pension fået et samlet afkast på 29,1 pct., mens en tilsvarende kunde med høj investeringsrisiko har opnået et afkast på 46,3 pct.

Der har været voldsomme kursfald gennem tiderne – især under it-boblen, finanskrisen og til dels inflationskrisen i 2022. Men markederne har mere end rettet sig, og siden 1980 har det globale aktiemarked givet et gennemsnitligt afkast på 7 pct. om året.

Samme mekanisme gælder boligmarkedet. Der kan være store udsving på kort sigt, men målt over en længere periode tjener man penge på at eje sin bolig. Klart størst er gevinsten i de mest attraktive områder.

Bor man til leje, har man et ben mindre at basere sin pensionsøkonomi på, påpeger Mads Moberg Reumert.

Spørgsmålet er, om priserne på aktier, boliger og andre aktiver kan fortsætte rekordkursen. Det viser historien, at de ikke kan.

»Bliver det ved med at stige? Helt sikkert på længere sigt, men i kortere perioder vil vi opleve nedture,« siger Jens Christian Nielsen. Han har også svært ved at forestille sig, at lejlighedsmarkedet i København ikke vil flade noget ud i det kommende år.

»Sådan har det jo historisk set været efter perioder med ekstremt høje værditilvækster,« konstaterer Jens Christian Nielsen.

I øjeblikket spekuleres der i, om vi er midt i en bolig- og aktieboble, og det er der god grund til, mener Tine Choi Danielsen.

»Vi er der, hvor vi er pinligt opmærksomme på, at det kan være en boble, vi befinder os i. Tegnene er der, men ikke her og nu,« siger PFA’s chefstrateg.

I modsætning til tidligere kriser som it-boblen, hvor der blev investeret heftigt i selskaber uden reelle produkter og penge på bogen, står virksomhederne i dag stærkt.

»Verden har forandret sig, og denne gang er indtjeningen i virksomhederne fulgt med op. Det amerikanske aktiemarked ser anstrengt ud, men trods alt fair prissat. Virksomhederne skal dog ikke skuffe på indtjeningen,« fastslår Tine Choi Danielsen.

Hun advarer mod at spekulere for meget i, om der kommer en boble eller ej.

»Det der med at forudsige en boble øger risikoen for at gå glip af en gevinst. Man er med på opturen fra en boble, selv hvis man har været med på nedturen,« siger Tine Choi Danielsen.