Står dine penge i banken? Så let undgår du at tabe penge på opsparingen

Vi danskere har 1.242 mia. kr. stående i bankerne, selv om pengene langsomt, men sikkert ædes op af inflationen. Og det har en stor del af os tilsyneladende besluttet at fortsætte med, viser en undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Arbejdernes Landsbank.

Hver femte ville ifølge undersøgelsen placere penge på en opsparingskonto, hvis de fik 10.000 kr. ekstra i hånden her og nu. Det undrer Natalia Setlak, der er chefanalytiker i Arbejdernes Landsbank.

Risikoen for at tabe penge på investeringer kan stort set undgås eller i hvert fald minimeres. Det eneste, der kræves, er tålmodighed. Velliv har beregnet, at en engangsindbetaling på 50.000 kr. på en pension vil vokse til næsten 325.000 kr. på 45 år. Her er udgangspunktet et årligt afkast før afkastskat på 5 pct.

Et sådant afkast er faktisk konservativt sat. Således gør Natalia Setlak opmærksom på, at det globale aktiemarked har givet et gennemsnitligt årligt afkast på 9,87 pct. de seneste 35 år målt i kr.

»Det er en markant forskel sammenlignet med de lave renter på opsparingskonti,« fastslår chefanalytikeren.

Opsparing fylder mere og mere i danskernes bevidsthed. Aktuelle tal fra Danmarks statistik viser, at vi i gennemsnit lægger hele 15 pct. af den disponible indkomst til side. Selv når pensionsopsparing fraregnes, sparer vi stadig knap 10 pct op. Det er det højeste niveau i 25 år, konstaterer Betina Grimstrup, der er privatøkonomisk ekspert i Nordea.

»Det er et tydeligt tegn på økonomisk ansvarlighed i en uforudsigelig tid og et ønske om at sikre fremtiden. Men det er også værd at stoppe op og spørge: Får vi egentlig nok ud af de penge, vi lægger til side?« spørger Betina Grimstrup.

Ifølge Vellivs rådgivningsekspert Jens Christian Nielsen er der en skjult superkraft, når man vil anbringe sine penge. Denne kraft er renters rente.

Finans har bedt ham om at beregne effekterne af renters rente med udgangspunkt i et konkret eksempel. Eksemplet følger en engangsindbetaling på 50.000 på en pension i 45 år.

De 50.000 kr. er efter 45 år vokset til næsten 325.000 kr. på grund af forrentningen. En tilsvarende indbetaling 10 år senere er ”blot” vokset til ca. 215.000 kr.

»Afkastet er helt afgørende for din pension. Det er ikke noget ekstra – det er en vigtig del af fundamentet, og det er især effekten af rentes rente, der gør forskellen,« siger Jens Christian Nielsen.

Beregningerne viser, at jo tidligere man kommer i gang, desto mere får man ud af sine penge. Pengene arbejder simpelthen for en i mange år.

»Det er her, du virkelig får kraften i rentes rente med,« mener Jens Christian Nielsen.

Han henviser til en en analyse fra F&P (Forsikring & Pension.) Den viser, at pensionsopsparerne siden 2002 har opnået et samlet afkast på ikke mindre end 2.585 mia. kr. Det er næsten lige så meget som danskerne selv har indbetalt.

Og der er grund til optimisme for fremtidige afkast. Rådet for Afkastforventninger har netop offentliggjort sine forventninger til det fremtidige afkast.

»Når vi kigger på en bredt sammensat portefølje som en pensionsopsparing, er der grund til optimisme. Det er absolut realistisk at forvente et afkast på 5 pct. over de kommende 10 år,« mener rådgivningseksperten.

Han understreger, at der i perioder sagtens kan komme negative afkast. Derfor skal der tænkes langsigtet, når man investerer, for historisk er investering en god forretning.

Natalia Setlak anbefaler, at opsparingen investeres, hvis tidshorisonten er minimum tre år. Jo længere tidshorisont og risikovillighed, desto større bør ens andel af opsparingen placeres i aktier relativt til obligationer.

»Hvis din tidshorisont er kortere end det, er det en fin idé at lade pengene stå på kontoen eller sætte dem på en opsparingskonto med binding, hvor man kan få lidt højere rente uden at påtage sig nogen ekstra risiko,« lyder rådet fra Natalia Setlak.