Smart investering giver 25 pct. i rente

Danskernes samlede opsparing i bankerne er på 833 mia. kr.

Det svarer til 150.000 kr. pr. dansker, men langt størstedelen af pengene, 515 mia. kr., er placeret på lavtforrentede indlån, og derfor giver det samlede afkast næsten bundrekord, selvom indlånet er historisk højt.

I stedet for at have pengene stående i banken, anbefaler forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen, følgende:

"Ved at investere for eksempel 20.000 kr. i efterisoleringen af loftet i sin bolig, er det ikke urealistisk, at man vil kunne spare omkring 5.000 kr. på varmeregningen hvert eneste år. Det svarer til et afkast på 25 pct. om året efter skat. Til sammenligning får man typisk et afkast på under 1 pct. i banken", siger Johan Juul-Jensen, som anbefaler, at man undgår tunnelsynet og ser mere bredt på, hvordan man smartest muligt kan investere sin opsparing til at give endnu større afkast.

Investeringen forbedres yderligere, ved at bruge tilskudsordninger som eksempelvis BoligJobordningen, også kendt som håndværkerfradraget, eller Energitilskud.

BoligJobordningen giver mulighed for at få fradrag til arbejdslønnen ved renoveringen, hvorimod Energitilskud er en ordning, hvor man kan sælge den opnåede CO2-besparelse ved energirenoveringen til et energiselskab.

"Det lille energimærke, der står på salgsopstillingen, har fået større betydning end nogensinde. Derfor har energirenovering også stor betydning, når man skal sælge sin bolig. Nu om dage hedder det 'beliggenhed, beliggenhed, energimærkning', når folk leder efter bolig," siger Johan Juul-Jensen.

"Renterne er rekordlave både på indlån og udlån, og det betyder også, at selv hvis man skal i banken og låne til en større energirenovering, kan man i mange tilfælde spare mere på energiregningen, end hvad lånet koster," uddyber han.

Kilde: Nykredit, Energistyrelsen, Isover.

De angivne priser og besparelser skal udelukkende ses som eksempler.