Kunde fra statens skraldespandsbank fik renten sat ned
Mange danskere er kommet i klemme, efter at deres bank er gået ned efter finanskrisen. Men de behøver ikke finde sig i hvad som helst, viser ny afgørelse.
Hvad gør man, når banken går ned? Det spørgsmål har tusindvis af danskere skullet forholde sig til efter finanskrisen. Herhjemme har man løst problemet ved at lade statens skraldespandsbank, Finansiel Stabilitet, overtage kunderne midlertidigt.
Det har dog hele tiden været meningen, at andre banker skulle overtage engagementerne. Det har skabt en del udfordringer for de kunder, der pludselig blev tvunget over i en anden bank.
Men der er grænser for, hvor meget den type kunder behøver at finde sig i, viser en ny afgørelse fra Pengeinstitutankenævnet. Sagen drejer sig om en tidligere kunde i Roskilde Bank. Banken gik som bekendt konkurs, og denne kunde endte ligesom mange andre i Arbejdernes Landsbank.
Overflytningen betød, at et andelsboliglån pludselig steg fra 6,75 til 8,25 pct., men det var for meget, fastslog Pengeinstitutankenævnet.
Kunden optog i 2007 et andelsboliglån i Roskilde Bank på 506.100 kr. Renten på lånet var 6,75 pct.
Roskilde Bank gik konkurs året efter, og relativt hurtigt derefter blev kundens engagement overtaget af Arbejdernes Landsbank. Kunden bad om at få at vide, hvilken rente han kunne forvente på sit andelsboliglån og fik dette svar fra sin nye rådgiver:
»Jeg kan ikke sige det helt præcist, men den ligger under det, du betaler nu. Den lander på ca. 7 pct.«
Kunden besluttede at sætte sin lejlighed til salg, men den kunne ikke sælges.
Men efter et såkaldt "økonomieftersyn" i 2010 i banken skete der noget med renten. Kunden fik en mail med besked om, at renten på lånet nu var forhøjet fra 6.75 til 8,25 pct. Den månedlige ydelse blev derefter forhøjet fra 3.325 til 3.375 kr.
Begrundelsen for forhøjelsen var, at formuen i andelsboligforeningen var negativ. Den øgede risiko ville Arbejdernes Landsbank have dækket ind.
Kunden forsøgte derefter flere gange at få banken til at ændre renten nedad igen, men til sidst endte sagen altså i Pengeinstitutankenævnet. Og her fik kunden medhold.
Renteændringer, der ligger ud over bankens generelle renteforhøjelser, skal kunne godtgøres og begrundes. Reglerne er beskrevet i "Almindelige bestemmelser for lån og kreditter". Disse regler var altså ikke fulgt.
I dette tilfælde lægger ankenævnet vægt på, at banken ikke er kommet med en individuel begrundelse. Det er muligt at rejse tilbagebetalingskrav tre år tilbage. Derfor skal Arbejdernes Landsbank annullere renteforhøjelsen fra den 16. september 2010 og kun regulere kundens rente i overensstemmelse med den regulering, andre kunder er blevet udsat for.