Billigere lån til fjernsyn og iPhone
Renten på forbrugslån er faldet kraftigt de senere år, viser opgørelse.
Det er blevet meget billigere at låne til et fjernsyn eller en ny telefon de seneste år. Prisen er dog stadig langt dyrere end på f.eks. et boliglån.
En opgørelse fra Nationalbanken viser, at pengeinstitutterne har skåret kraftigt i renten på lån til privatpersoner til andre formål end fast ejendom, altså de såkaldte forbrugslån.
Det er især renten på forbrugerkreditter, som fx kassekreditter og billån, der er blevet meget billigere, i følge Bankens udlånsundersøgelse. I alt er renten på forbrugslån faldet fra cirka 10 pct. i 2008 til omtrent 7,5 pct. i dag.
Men trods de faldende renter på forbrugslånene, er der stadig meget langt ned til prisen på et banklån med sikkerhed i fast ejendom. De ligger i følge Nationalbanken i gennemsnit på 4,5 pct.
Satsen på de lån kun er dog faldet svagt siden midten af 2011, mens de tilsvarende lån fra realkreditsektoren inklusiv bidragssatser er faldet med omtrent 1 pct. point. og ligger nu i snit på cirka 2,8 pct., i følge Nationalbanken.