Danskerne fravælger ny pension
Den nye aldersopsparing giver en række fordele, men danskerne benytter sig ikke af dem.
Danskernes lyst til at indbetale på den helt nye pensionsform, aldersopsparingen, er stort set ikke eksisterende. Sådan er situationen, selv om pensionen giver en række fordele ikke mindst for de mange, der ikke betaler topskat.
Sidste år blev der blot indbetalt knap 2 mia. kr. på aldersopsparinger. Til sammenligning blev der året forinden indbetalt godt 17 mia. kr. på kapitalpensionerne. Aldersopsparingen har erstattet kapitalpensionen, og med til forklaringen af de lavere indbetalinger er, at langt fra alle havde omlagt i 2013.
Men i år er der for alvor kommet fart i omlægningerne. Der er således nu omlagt kapitalpensioner for ca. 200 mia. kr.
I pensionsselskaberne ser man med en vis spænding på, hvordan de mange omlægninger vil påvirke lysten til at indbetale. Man får ikke fradrag for indbetalinger på aldersopsparing. Til gengæld er udbetalinger skattefri.
»I vores anbefaling fremgår det, at aldersopsparing er attraktiv for danskere, der har en indkomst, der ligger under topskattegrænsen. Det hænger ikke mindst sammen med, at udbetalingen fra aldersopsparingen ikke modregnes i de offentlige ydelser, som man kan modtage som pensionist,« siger pressechef i Danica, Mikkel Bro Petersen.
At der ikke er fradrag holder formentlig mange væk fra at indbetale, og det kan være en dårlig forretning, mener Danica.
» Vores beregninger viser ellers, at aldersopsparingen over et livsforløb er en god investering, hvis indkomsten ligger under topskattegrænsen. Og det skyldes ikke mindst, at de offentlige ydelser ikke modregnes i aldersopsparing modsat f.eks. ratepensioner og livsvarig pension.«
En kapitalpension beskattes med 40 pct. Men den pensionsform er død nu. I stedet kan man indbetale på en aldersopsparing. Udskifter man sin kapitalpension med en aldersopsparing, får man en skatterabat, da satsen er 37,3 pct. Til gengæld skal de betales her og nu. Den skat har givet den danske stat en ekstra indtægt på ca. 80 mia. kr.
Fristen for at lægge om er blevet forlænget én gang, og der er politisk flertal for at forlænge fristen yderligere et år. Det ventes formelt vedtaget den 19. december.
»Så snart det er vedtaget formelt, forlænger vi fristen,« siger Mikkel Bro Petersen.