Privatøkonomi

Nykredit var bedst til aktier i 2014

Nykredit Invest løber for andet år i træk med Dansk Aktie Analyses kåring som landets bedste investeringsforening.

Artiklens øverste billede
Nykredit Invest er årets danske investeringsforening.

Landets bedste investeringsforening hedder Nykredit Invest. Det konkluderer Dansk Aktie Analyse A/S, der for 12. år i træk kårer årets investeringsforening i samarbejde med Jyllands-Posten og Danmarks digitale erhvervsmedie Finans.

Hæderen går til den fond, der har leveret de bedste aktiefonde til private investorer. Udvælgelsen sker på baggrund af et omfattende datamateriale, der både tager højde for årets afkast, historisk afkast, den løbende information til kunderne samt effektiviteten omkring køb og salg. På en skala fra 1 til 5, scorer Nykredit Invest 3,98.

»Det betyder rigtig meget, at vi over for vores investorer kan sige, at de har placeret pengene et fornuftigt sted. Der er andre, som mener, at vi gør det rigtig godt,« siger direktør i Nykredit Portefølje Administration Tage Fabrin-Brasted.

Det er andet år i træk, at Nykredit Invest løber med førstepladsen, men denne gang med større afstand til konkurrenterne.

Direktøren ser det som et resultat af mange års arbejde og løbende småjusteringer af hele systemet bag udvælgelsen af de rigtige værdipapirer.

»Det er det lange seje træk, der har gjort det. Vi har længe været rigtig gode på obligationer, og vi har de seneste par år gjort en række tiltag på aktiesiden, som gør, at vores processer er blevet forfinede. Det, tror jeg, har en betydning,« siger Tage Fabrin-Brasted.

Direktør i Dansk Aktie Analyse Peter Falk Sørensen peger på, at Nykredit vinder, fordi de ligger solidt placeret på alle analysens parametre. Og så fremhæver Peter Falk-Sørensen fonden Globale Aktier SRI, hvor Nykredit har gjort det godt i 2014. Det er vel at mærke med en strategi, hvor man udelukkende investerer i socialt ansvarlige virksomheder.

»Ofte ser man social ansvarlighed som noget med, hvad investorerne vil acceptere. Men afkastene her tyder på, at det også økonomisk kan betale sig at opføre sig ordentligt. Det er et spændende tema,« siger Peter Falk-Sørensen.

Valueinvest Danmark og Maj Invest indtager anden- og tredjepladsen blandt de 17 foreninger, som deltager i analysen. For at deltage skal investeringsforeningerne have mindst tre fonde, som er tilgængelige for private investorer.

Alm. Brand Invest må efter et skidt 2014 indtage placeringen som landets dårligste investeringsforening for private kunder.

Se listen: Årets bedste investeringsforeninger.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.