Privatøkonomi

Stor gevinst til risikovillige boligejere

Det kan ikke altid betale sig at kurssikre, når man lægger boliglån om. Men man løber en risiko.

Artiklens øverste billede
Boligejernes rente afgøres på finansmarkederne. Men ofte er man nødt til at vælge lån, før obligationerne er handlet, og det kan man både tjene og tabe på.

Det har været en fornuftig forretning for de boligejere, der turde løbe en risiko ved den seneste konverteringsbølge.

Normalt opfordrer realkreditinstitutterne boligejerne til at kurssikre deres nye lån, når de lægger om. Der er jo risiko for, at kurserne kan falde. Men mange valgte ikke at gøre det ved den netop overståede konverteringsbølge, og det har de tjent på.

Der er tale om de boligejere, der opsagde deres lån ved udgangen af oktober, fordi de ønskede at konvertere ned i rente, men som ikke tegnede en fastkursaftale på daværende tidspunkt. Siden da er kursen på et fastforrentet lån steget med næsten 2 kurspoint. Det betyder for et lån på 1 mio. kr., at restgælden bliver 20.000 kr. lavere, end hvis de havde indgået en fastkursaftale i oktober.

De lån, som blev opsagt ved udgangen af oktober, udløber ultimo december.

»Det mest almindelige er at tegne en fastkursaftale, hvis man ønsker at omlægge et fast forrentet lån til et nyt lån. Så ved man, hvad man har at gøre med og er sikker på, at konverteringen er fordelagtig. Ved hver eneste konverteringsbølge kan vi dog alligevel konstatere, at nogle boligejere hellere vil ligge åbent, dvs. vente med at beslutte sig for hvilket lån de ønsker til sidste øjeblik,« siger boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

En forklaring kan være, at boligejerne er i tvivl om, hvorvidt de ønsker et rentetilpasningslån eller et fastforrentet lån.

»Derved kan de blot snuppe et F3-lån, hvis de lange renter er steget for meget, til at kursen er attraktiv. Hvis renten stiger, vil rentestigningen nemlig være klart størst på de lange fastforrentede lån,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Hvis man i dag skal optage et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag på 1 mio. kr., får man en hovedstol på 1.031.000 kr. og en månedlig ydelse efter skat på 3.730 kr. For bare tre måneder siden ville hovedstolen have været 1.061.000 kr. og den månedlige ydelse efter skat på 3.840 kr.

»Det betyder med andre ord, at det seneste rentefald sparer boligkøberne for et kurstab på 30.000 kr., samtidig med, at de slipper godt 100 kr. billigere hver måned. Det er måske ikke de helt store beløb, om end det helt sikkert er penge, de fleste boligejere hellere vil bruge på sig selv end på at betale en investor en højere rente,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Hun mener, det stadig er en god idé at tegne en fastkursaftale ikke mindst, når man er tilfreds med den kurs, man kan få.

»Ingen kunne vide, hvad der ville ske med renterne i november og december, og renten kunne jo være steget betragteligt. Så på samme måde som det nok kun er de færreste boligejere ærgrer sig over, at de har betalt for en brandforsikring på deres hus, uden at de har fået brug for den, når året er omme, bør boligejerne heller ikke ærgre sig for meget over deres fastkursaftale.«

Forklaringen på de højere kurser og lavere renter er den fornyede globale uro. Uroen har igen understreget, at Danmark betragtes som en sikker havn af investorerne. Og det er med til at puffe kurserne på obligationer opad.

»Selv om baggrunden for de lave renter selvfølgelig ikke er særligt opmuntrende, kan boligejerne glæde sig over resultatet. Det betyder nemlig, at de kan finansiere deres bolig til en rekordlav rente, og at de kan blive kreditgodkendt til et højere beløb, såfremt de er på udkig efter en ny bolig,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.