Renten stiger: 2,5 pct. lånet på vej tilbage

2,5 pct. lånet uden afdrag får efter al sandsynlighed comeback onsdag. Renten fortsætter med at stige, og det betyder, at kursen på obligationen bag lånet er under 100. Dermed kan der gives tilbud i den igen.

»For boligejerne er det både en god og dårlig nyhed. Den gode nyhed er, at de formentlig onsdag kan optage et 30-årigt lån med 10 års afdragsfrihed til en kurs tæt på 100 og et lille kurstab. Den dårlige nyhed er, at det bliver til en højere rente end i dag og med en lavere kursfølsomhed,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann..

Om man bør vælge den ene variant frem for den anden, afhænger af ens forventninger til renten, og hvor lang tid man forventer at bo i sit hus. Forventer man, at renterne igen vil begynde at falde, bør man vælge 2,5 pct. lånet, da kurstabet er mindst. Tror man derimod på stigende renter vil 2 pct. klare sig bedst, da det har den højeste kursfølsomhed.

Sådan vil obligationerne udvikle sig ved renteændringer:

Kilde: Nordea kredit

»Hvorvidt vi har lagt de helt lave renter bag os for altid er svært at sige noget om. I næste uge starter ECB på sit opkøbsprogram, og det kan betyde lavere renter. Men det er ikke sikkert, det kommer boligejere med lange fast forrentede lån til gode,« siger Lise Nytoft Bergmann.

For samtidig med, at opkøbsprogrammet vil presse renten ned, betyder det samtidigt, at vækstudsigterne for Europa bedres, og det vil i sig selv give en højere lang rente. En del af opkøbsprogrammets effekter er også allerede indregnet i de nuværende kurser. Det så man, da opkøbsprogrammet blev meldt ud, hvor de danske boligrenter faldt pænt.

Boligejere, der allerede har et lån i de 30-årige 2 pct. lån uden afdrag, bør dog ikke bekymre sig voldsomt om at blive ramt af indlåsning.
For trods obligationens korte glansperiode har realkreditinstitutterne allerede har nået at udstede så mange lån, at risikoen for indlåsning er begrænset.

»I stedet bør de glæde sig, at de nåede at få det attraktive lån til en god kurs,« mener Lise Nytoft Bergmann.

Indlåsningseffekt kan opstå, hvis en obligationsserie bliver for lille. En tommelfingerregel er, at hvis en serie er på 5 mia. kr. eller derover, er risikoen for indlåsning stor set væk.