Forbrugernes humør tilbage på festniveau

De danske forbrugere er optimistiske for fremtiden. Faktisk mere optimistiske end de har været i 9 år. Og de tror på, at udviklingen fortsætter. I marts har forbrugertilliden vist, at danskerne har stor tiltro til familiernes økonomi og dansk økonomi i det hele taget. Ikke bare i 2015, men også året efter, hvor de tror på, udviklingen fortsat vil stige.

Det konkluderer Danmarks Statistik mandag med nye tal for forbrugertilliden. Det samlede indeks for marts steg til 13,9 mod 9,1 i februar, og det er ikke bare det højeste niveau, der er målt siden 2006, men også det næsthøjeste nogensinde.

»En afgørende forklaring på det optimistiske syn på fremtiden skal findes på arbejdsmarkedet. Her er beskæftigelsen siden midten af 2013 steget med flere end 30.000 personer. Denne udvikling har med rette gjort de danske forbrugere markant mindre bange for at blive ramt af arbejdsløshed, og dermed banet vejen for en mere optimistisk vurdering af de økonomiske fremtidsudsigter,« siger senioranalytiker hos Nordea, Jan Størup Nielsen.

Også Nationalbankens seneste måneders forsvar af kronekursen har sendt renterne helt i bund, hvilket har været til gavn for danske boligejere. De har nemlig kunnet omlægge deres lån til historisk lave renter, og det har givet ekstra penge mellem hænderne på danskerne. Samtidig er inflationen i bund, blandt andet på grund af lavere priser på benzin og brændstof.

»Forbrugerne kan derfor se frem til den største reallønsstigning i 8 år i den private sektor med en lønfremgang på cirka 1,9 pct. i år,« konkluderer boligøkonom hos Nykredit, Joachim Borg Kristensen.

Det er godt nyt, for det kan betyde, at der bliver sat gang i privatforbruget igen, vurderer Joachim Borg Kristensen. I 2015 forventer han, at privatforbruget stiger med 1,1 pct., hvilket er markant mere end stigningen på 0,4 pct. i 2014.

»Privatforbruget udgør i omegnen af 50 pct. af BNP. Vi kan derfor konstatere, at dansk økonomi fortsat har kurs mod det længe ventede opsving,« siger han.

Han forventer, at BNP-væksten vil tiltage fra 1,0 pct. i 2014 til 1,7 pct. i 2015.

Las Olsen, privatøkonom ved Danske Bank, understreger, at forbrugertilliden har været høj længe, og at det endnu ikke har påvirket privatforbruget synderligt, så han forventer heller ikke, at det vil sætte gang i forbrugsfest nu.

»En forbrugertillid på det niveau vil normalt udløse en kraftig vækst i privatforbruget. Men tilliden har været høj længe, uden at det er sket. Forbruget steg blot 0,4 pct. i 2014, og det ser ikke ud til, at der er kommet særligt meget gang i det ind til videre i år. Forklaringen er givetvis den gæld, der stadig tynger husholdningerne oven på først stigningen og så faldet i huspriserne,« siger han.

Samme besked lyder fra cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg, der noterer sig, at der er mange grunde til, hvorfor privatforbruget skulle opleve en stigning nu, men at vi ikke nødvendigvis kommer til at få det.

»Privatforbruget har været det syge ben i dansk økonomi længe. Det betyder omvendt, at der er et råderum og formentligt et opsparet forbrugsbehov. Det vil dog næppe blive udløst ved, at danskerne går amok i en forbrugsrus. Det har finanskrisen ændret for grundlæggende ved vores opsparingsadfærd til, at de ville gøre,« siger han.

Han henviser blandt andet til en nylig forbrugsundersøgelse af Danmarks Statistik, der konkluderer, at danskerne efter krisen sparer hele 17 pct. af den disponible indkomst op, hvor man før krisen kun sparede 9 pct. op.

»Men når det er sagt, så må det forventes, at 2015 bliver det første år siden finanskrisen, hvor privatforbruget giver et substantielt vækstbidrag til dansk økonomi,« siger han dog til sidst.

Forbrugerne siger da også for første gang i lang tid, at det nu igen er fordelagtigt at købe større forbrugsgoder.

Forbrugertilliden udregnes i en meningsmåling, hvor danske forbrugere bliver spurgt, om det går bedre for dansk økonomi.