It-problemer i Danske Bank: Netbank har stadig udfald
Mobilbank, tabletbank og MobilePay virkede ikke mandag morgen. Netbank har endnu sporadiske udfald.
»Vores systemer kører desværre ikke, som de skal,« skrev Danske Bank i en statusopdatering på Facebook omkring kl. 09.30.
Det var netbank, mobil- og tabletbank, Business Online og MobilePay, den var galt med. To timer efter virkede alt undtaget netbank og Business Online igen.
»Vi er stadig ved at kigge på det, og vi arbejder så hurtigt, vi kan,« siger Danske Banks pressechef Kennit Leth.
Siden juli er netop de nettjenester gået ned 10 gange, og derfor begynder Danske Bank nu også at finde ud af, hvordan man kan forhindre det fra at ske så ofte.
»Det er ikke de samme fejl, der forekommer hver gang, selvom det er de samme tjenester, der bliver ramt, men vi prøver at kigge på det,« forklarer Kenni Leth.
De opdaterer deres Facebook løbende med information om, hvornår systemerne kører igen.


