Danskere vælger nulrente frem for højrente
Danskerne vil ikke binde deres penge i flere år uden at blive tilstrækkeligt kompenseret, siger økonom.
Gevinsten ved at vælge de såkaldte højrentekonti i landets banker er så beskeden, at danskerne er begyndt at flytte deres penge over på bankkonti, hvor renten er nul.
Fra marts 2014 til samme periode i år har danske bankkunder flyttet hele 21 mia. kr. væk fra højrenteløsninger, mens der omvendt er blevet sat 34 mia. kr. ind på konti, hvor banken ikke betaler rente. Til gengæld er pengene ikke bundet i en periode, men kan hæves øjeblikkeligt, og det tiltaler tilsyneladende bankkunderne.
Problemet er, at renteudviklingen har banket afkastet på højrentekonti i bund, så man blot får 1 pct. - og nogle steder endnu mindre - for at binde pengene, og det er altså ikke tilstrækkeligt for danskerne, hvis de skal parkere pengene i en længere periode.
»I stedet vælger de almindelige indlånskonti, hvor renten ganske vist er nul, men hvor man i stedet har stor fleksibilitet, fordi man kan hæve og indsætte på kontoen fra dag til dag,« siger forbrugerøkonom i Nykredit Johan Juul-Jensen.
Hver dansker har i gennemsnit 90.000 kr., der kan hæves fra dag til dag, stående i banken. Mes en årlig rentegevinst på 1 pct., vil man over en periode på tre år kunne sikre sig en rentegevinst på omtrent 2.700 kr., hvis man binder pengene til en såkaldt højrentekonto.
Det er end ikke tilstrækkeligt meget til, at man kan være sikker på at holde sig over inflationen i de næste tre år. I hvert fald ikke, hvis Den Europæiske Centralbank når sin målsætning om en inflation omkring 2 pct.
Spørgsmålet er, hvordan man bedst anbringer pengene, hvis de ikke skal bindes på en højrentekonto.
I Nykredit anbefaler man blandt andet, at man betaler af på eventuel gæld, der typisk vil have en væsentligt højere rente, end den man aktuelt oplever på højrentekonti.
En anden mulighed er, at man indbetaler på en aldersopsparing, eller at man investerer i energiforbedringer af boligen, hvilket vil gavne økonomisk set i form af lavere regningerne til energi og varme.
»Der er mange muligheder, og det første skridt på vejen til at få mere ud af sin opsparing er, at blive bevidst om, hvorfor man sparer op. Sparer man eksempelvis op for at sikre sig mod eventuel arbejdsløshed, er det måske en bedre ide at tegne en arbejdsløshedsforsikring, og så enten investere opsparingen eller bruge den til at nedbringe gæld,« siger Johan Juul-Jensen.
