Renten på flekslån negativ igen

Efter det bratte kurshop for kort tid siden, har investorerne igen fået lyst til at købe realkreditobligationer. Det betyder, at kurserne er steget så meget, at renten på F1-lån igen er negativ, og at 2,5 pct. lånet igen er meget attraktivt.

I Nordea Kredit er renten på F1-lån minus 0,07 pct. I BRFkredit er den minus 0,12 pct. Nordea Kredit udsteder dog ikke F1-lån.

»Den eneste grund til, at man måske ikke er imponeret af det nuværende renteniveau, er, at det har været endnu lavere. For det er meget billigt at låne,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Vil man undgå kurstab, kan man få et 3 pct. lån uden afdrag til en kurs tæt på 100. Det dog ikke det optimale lån, hvis man senere har planer om at konvertere lodret. Kursfølsomheden på 2,5 pct. lånet er nemlig større.

Kilde: Nordea Kredit

De lange renter har været meget stabile et stykke tid og ser ud til at have fundet et nyt leje, hvor investorerne igen har fået lyst til at handle.

De seneste dages rentefald har dog ikke været stort nok til, at kurserne på de 30-årige 2 pct. obligationer for alvor er blevet interessante igen. Den 30-årige 2 pct. obligation med afdrag handler i øjeblikket i kurs 94,3, mens versionen uden afdrag handler i 93,0, konstaterer Lise Nytoft Bergmann.

»Det er lige til en lave side af, hvad en almindelig boligejer bør acceptere i kurstab, med mindre man har en klar forventning om, at renten vil stige igen indenfor den nærmeste fremtiden, eller man har en meget lang tidshorisont i sin bolig,« mener hun.

Set over en 30-årig tidshorisont er det 30-årige 2 pct. lån billigere end både det 30-årige 2,5 pct. lån og det 30-årige 3 pct. lån.

»Men man skal huske, at risikoen for at få en kurstab, hvis man skal indfri sit lån førtidigt, så også er større. Hvilket lån, der er det bedste for den enkelte kunde, kræver rådgivning, og derfor bør boligejerne også være mere opmærksomme end normalt på at få en grundig snak med deres rådgiver, inden de træffer den endelige beslutning. I øjeblikket har de nemlig flere valgmuligheder end normalt,« siger Lise Nytoft Bergmann.