Analyse: Håndværkerfradraget gik til de velhavende

De mest velhavende, de bedst uddannede og folk med bopæl i kommunerne nord for København eller i en række jyske kommuner hører til de danskere, der især har udnyttet muligheden for at få fradrag for arbejdsløn til håndværkere i forbindelse med BoligJob-ordningen.

Til gengæld er ordningen i langt mindre grad blevet udnyttet i Syd- og Vestsjælland, og børnefamilierne har ikke udnyttet ordningen i større omfang, end familier uden børn.

Det fremgår af en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har offentliggjort mandag.

Af analysen fremgår det, at hver fjerde blandt landets 10 pct. mest velhavende brugte håndværkerfradraget, mens det kun gælder 1,4 pct. af de 10 procent med de laveste indkomster. Akademikere har brugt fradraget dobbelt så ofte, som faglærte, og fem gange oftere end ufaglærte.

Desuden er fradraget blevet brugt flittigst af topledere, mens børnefamilier ikke har gjort brug af fradraget i højere grad end familier uden børn.

Analysen fra AE bygger på registerdata fra 2012. Den viser brugen af ordningen for folk i alderen 16-64 år. BoligJob-ordningen blev afskaffet med udgangen af 2014.

Venstre har i valgkampen lovet at genindføre håndværkerfradraget bl.a. med henvisning til, at det skal komme børnefamilierne til gode.

»Men det er de rigeste og de bedste uddannede i de mest velhavende kommuner, der bruger ordningen. Det er faktisk de mennesker, der i forvejen har bedst råd, som får et ekstra fradrag. Derimod er det ikke en ordning, som i særlig grad udnyttes af børnefamilierne,« siger Lars Andersen, der er direktør i AE.

Han erkender, at ordningen har haft haft en effekt på jobmarkedet.

»Men det var dengang, der var behov for at sætte gang i væksten. Nu er vi på vej ind i et opsving, og så kan man vel spørge sig selv, om man permanent skal give nye fradrag til dem, der har mest. Det gælder folk i kommunerne nord for København og nogle af kommunerne rundt om Aarhus. Er det så rimeligt, at de kan få fradrag for havearbejde,« tilføjer Lars Andersen.

Han afviser, at der er tale om et partsindlæg i valgkampen.

»Tallene er nye, og nu lægger vi dem frem,« siger Lars Andersen.

Håndværkerfradraget har givet danskerne mulighed for at trække op til 15.000 kr. fra, men i virkeligheden har der været tale om langt mindre beløb.

I gennemsnit havde en akademiker således et fradrag på 2.600 kr., mens det for en ufaglært kun var på 500 kr. De 10 pct. fattigste havde i gennemsnit et fradrag på 137 kr.

Tallene viser også, at topledere i gennemsnit fik et fradrag på 2.900 kr., mens en lønmodtager på grundniveau udnyttede ordningen med 900 kr.

Arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken brugte fradraget mindst - med 500 kr. i gennemsnit.

De fem kommuner med størst andel i håndværkerfradraget i 2012:

De fem kommuner med mindst andel i håndværkerfradraget i 2012: