Nykredit: Boligopsvinget når ikke ud i hele landet
Polariseringen på boligmarkedet mellem land og by vil fortsætte i de kommende år.
Boligejerne i områderne uden for landets største byer skal ikke sætte næsen op efter, at fremgangen på boligmarkedet når hele vejen ind på deres parceller, selv om de seneste tal fra Danmarks Statistik viser prisstigninger på landsplan. Opsvinget på boligmarkedet vil nemlig ikke nå ud i alle dele af Danmark, lyder det fra realkreditkæmpen Nykredit.

