100.000 boligejere skal beslutte sig inden på fredag

100.000 boligejere med rentetilpasningslån skal træffe en beslutning inden fredag.

Den 31. juli er det nemlig deres sidste chance for at lægge deres boliglån om, inden de får ny rente til oktober. Det gælder uanset, hvilket realkreditinstitut, man er tilknyttet.

Selvom F1-lånet førhen har været det mest populære blandt boligejerne, er der nu mere, der trækker i retningen af et F3- eller F5-lån, der hurtigt kan vise sig billigere end F1-lånet, hvis renten stiger igen.

»Det giver god mening, at danskerne forlader F1-lånet. Meget tyder på, at renten vil stige i de kommende år, og eftersom F1-renten forventes at lande i omegnen af 0,2 pct., mens F3-renten forventes at lande i omegnen af 0,5 pct. skal renten ikke stige ret meget, før det bliver boligejere med F3-lån, der kommer til at sidde billigst,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker ved Nordea Kredit.

I Nordea anbefaler man, at kunderne forsøger at sikre deres renter i længere tid - enten med F3- og F5-lån og allerhelst de lidt dyrere 30-årige fastforrentede lån.

Men Lise Nytoft Bergman har noteret sig en stigende interesse for den endnu forholdsvis nye låntype, KortRente.

»En stor del af de boligejere, der stadig tror på lave renter i lang tid fremover, vælger et KortRente-lån. Det har den fordel, at renten tilpasses hvert halve år, og at bidragssatsen er lavere end på et F1-lån. Samtidigt har ydelsen i lang tid været lavere end på et F1- og F3-lån,« forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Mens det for nu i hvert fald endnu er billigst at have korte lån, forklarer Lise Nytoft Bergman også, at låntagerne ikke virker synderligt bekymrede for, at der kommer rentestigninger på den korte bane. Kun hver sjette ud af 1.000 boligejere, der med et rentetilpasningslån skal have ny rente til oktober, har valgt at tegne en kurssikringsaftale, så de allerede nu kender den kommende rente på deres lån.

»De seneste måneder er de korte renter steget svagt. Først på året talte vi om negative renter, men den situation gør sig ikke længere gældende. Renten er dog stadig så lav, at vi for blot få år siden ikke havde troet det muligt, og der er ikke noget, der tyder på, at det billede skulle ændre sig mærkbart hen mod auktionen. På den baggrund giver det god mening, at boligejerne læner sig tilbage og ser tiden an,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Alligevel anbefaler hun dog sine kunder at sikre sig så godt som muligt mod stigende renter.

»Sætter man pris på at vide, hvad man har at gøre med, eller har man en lille økonomi, så skal man vælge det 30-årige fastforrentede lån, selvom man så skal betale en højere ydelse. Man får sikkerhed mod rentestigninger 30 år frem i tiden, og så får man også en muligheden for at skære i sin restgæld, hvis renten alligevel stiger. Det er to store fordele,« forklarer hun, og understreger også, at flere end tidligere er begyndt at interesseret sig for de fastforrentede lån.

Siden i fjor er omfanget af fastforrentede lån vokset med 250 mia. kr. svarende til 36 pct., viser tal fra Nationalbanken. Men langt størstedelen af realkreditudlånet er fortsat med variabel rente, lyder det fra Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

»En stor gruppe danskere sidder fortsat med variabelt forrentede lån. Det kan være helt fint, hvis man har råd og psyke til det. Men kniber det lidt med en af delene, er det toget på den anden perron altså ikke kørt helt af sted endnu. Selvom det fastforrentede lån med en rente på 3 pct. ikke virker helt så indbydende, som da renten for kort tid siden hed 2 pct., er der altså endnu tale om en lav og attraktiv rente på et 30-årigt lån,« siger Lone Kjærgaard.

Har man et lille lån og et stort råderum i sin økonomi, kan man dog godt overveje de variable lån, forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Kigger man specifikt på rentetilpasningslånene, anbefaler Nordea F3- eller F5-lånet frem for F1.