Fortsæt til indhold

Danskerne læser ikke det med småt

Tæt på hver anden dansker læser ikke handelsbetingelserne, når de shopper på nettet.

Privatøkonomi

Knapt halvdelen af danskerne ved ikke, hvad de siger ja til, når de handler på nettet. En ny undersøgelse fra e-mærket viser, at 47,9 pct. af danskerne sjældent eller aldrig læser handelsbetingelserne ved netkøb.

Tilsyneladende er forbrugerne blevet mere uforsigtige, for resultatet er en tilbagegang på 10 procentpoint i forhold til i fjor. Det er en kedelig tendens, for det går i sidste ende ud over forbrugerne selv, mener direktør for e-mærket, Lars Schmidt Larsen.

»Selvom handelsbetingelserne hverken byder på neglebidende spænding eller den store underholdning, indeholder de vigtig viden. Det er netop der, rettighederne for købet står. Det kan være, at man har sagt ja til særlige bytteregler, eller at varen er undtaget fortrydelsesretten,« siger han i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser en paradoksal tendens til, at dem, der handler mest på nettet, oftest springer handelsbetingelserne over. Blandt dem, der klikker varer hjem mindst én gang om ugen, gælder det for 68,6 pct., at de sjældent eller aldrig læser betingelserne.

Resultatet overrasker ikke jurist i Forbrugerrådet Tænk, Lea Markersen.

»Mange sætter bare et flueben, for det er jo de færreste, der har tid og overskud til at sætte sig ned og læse tingene igennem. På købsområdet er vi heldigvis til en vis grad godt beskyttet er af købeloven, men der er selvfølgelig faldgrupper,« siger hun.

Blandt faldgrupperne hører bl.a. virksomheder, som overskrider, hvad de er berettiget til efter købeloven og forbrugeraftaleloven. Det gør de eksempelvis ved at indskrive i handelsbetingelserne, at kunden binder sig til et abonnement uden at have lovgivningen i ryggen.

Forbrugeren kan efterfølgende risikere en langtrukken og ufrugtbar diskussion med den erhvervsdrivende. Hvis den erhvervsdrivende da overhovedet reagerer på henvendelsen.

Resultatet af undersøgelsen går dårligt i spænd med, at danskerne handler mere og mere på nettet. I 2014 år blev der købt ind for 80 mia. kr. på nettet i Danmark, og ifølge Dansk Erhverv, udgør nethandlen ca. 10 pct. af danskernes privatforbrug eksklusiv boligudgifter.

Direktør for e-mærket Lars Schmidt Larsen sammenligner forbrugeradfærden med at købe en bil uden først at prøvekøre den og vogte sig for ubehagelige overraskelser. Han anbefaler, at forbrugerne som minimum læser punkterne om fortrydelse, reklamation og særlige vilkår omkring købet i handelsbetingelserne. Det er nemlig de punkter, der oftest afviger fra standarden.

Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i A&B Analyses Danmarkspanel, som består af 14.000 tilfældigt udvalgte danskere. I alt 1.010 personer over 18 år deltog i undersøgelsen.

Artiklens emner
E-mærket
Forbrugerrådet Tænk