Truende skandale: Boligejere skal handle hurtigt

Sagen om de fugtsugende MgO-plader lægger op til at blive omfangsrig byggeskandale, og for private boligejere gælder det om at komme hurtigt ud af starthullerne og få undersøgt husets konstruktion.

Sådan lyder rådet fra Tommy Bunch-Nielsen, direktør og rådgiver i Bunch Bygningsfysik A/S samt adjungeret professor ved Byggeri og Sundhed på Aalborg Universitet.

»Der er ingen problemer nu. De starter først i oktober, når fugten udenfor bliver højere. Men man skal finde ud af, om man har pladerne. Uanset om der er problemer lige nu, skal man se at få rejst sagen,« siger han.

Det gælder nemlig om at være først til mølle, hvis man som boligejer vil gøre sig forhåbninger om at få dækket omkostningerne af leverandørens forsikring.

»Det handler om at få pladerne anmeldt hurtigt. De leverandører, der har en produktansvarsforsikring, har typisk en øvre grænse i en størrelsesorden af 10 mio. kr. til problemet, og de er hurtigt brugt på dette her. Hundredvis af huse vil være ramt, så det er ikke alle, der bliver dækket,« siger han.

Pladerne vil typisk være brugt i nybyggeri fra 2010 og frem til i dag. Enkelte sager kan dog strække sig tilbage til 2007 og 2008. Pladerne kan også findes i eksempelvis ejerlejligheder, der i nyere tid har fået renoveret facader.

»Der er ganske få plader, der ikke er problemer med, men problemets størrelse afhænger af, hvordan pladerne er bygget ind i huset. I nogle tilfælde løber vandet ind i huset og i andre tilfælde uden på. Det afhænger af bygningskonstruktionen. Det er ikke lige så alvorligt, hvis vandet løber uden på, men det kan give skimmelsvamp, som kan kravle ind af vinduerne, og det er jo ikke rart,« siger Tommy Bunch-Nielsen.

Det første skridt er at undersøge, om man har pladerne i sin konstruktion. Pladerne er typisk beigefarvede til lysebrune, afhængigt af hvor fugtige de er. De har glasvæv på både forside og bagside og er forholdsvist letkendelige, hvis man ved, hvordan de ser ud.

»Man skal være opmærksom på, at det vand, der kommer ud af pladerne, er saltvand, som indeholder en masse magnesiumchlorid. Saltvand giver rust og korrosion, så man kan se, om der er begyndende korrosion på skruer og beslag i huset. Det kan være afgørende for, hvor hurtigt man skal gribe ind, for det kan skade trækonstruktionen,« siger han.

De tre mest brugte produkter hedder Megapan, Power Board og Mastershield, men der findes også andre, mindre produkter. Hvis man ikke selv kan genkende pladerne, kan man sende en prøve ind til en kemisk analyse hos en byggerådgiver eller få den oprindelige håndværker ud til et gennemsyn. Håndværkeren vil typisk have følgesedler på de materialer, der er brugt til huset.

Når man har undersøgt pladerne, bliver man som husejer nødt til at henvende sig til sælgeren af huset eller den entreprenør eller håndværker, der har lavet huset. Juraen følger pengene, forklarer Tommy Bunch-Nielsen.

»Det er kun nogle af pladerne, der er omfattet af en forsikring. Nogle er leveret direkte fra Kina uden om tømmerhandlen, og der tror jeg ikke, der er noget at komme efter. Man kan gå efter entreprenøren, som så kan sige, at han ikke vidste noget om det, og så skal det afgøres i en retssag,« siger han.

Ved såkaldte udviklingsskader, som håndværkeren ikke kunne have forudset, er der ingen forsikring, der dækker. Der kører i øjeblikket prøveretssager om problemstillingen, som kan vise vej for kommende sager, men de vil sandsynligvis først blive afgjort om et halvt til et helt år. Tommy Bunch-Nielsen forudser dog, at det kan blive op ad bakke at få medhold i sådan en sag.

»Jeg tror desværre, der er mange husejere, der kommer i klemme. Vi har set eksempler på folk, der pludselig opdager, at de har et usælgeligt hus, med mindre de bruger 100.000 til 200.000 kr. på at løse problemet. Det kan være dyrere ved huse, der er skalmurede uden på pladerne,« siger han.

Problemet med de magnesiumholdige plader blev opdaget i november, og der findes endnu ikke et overblik over, hvor mange steder pladerne er brugt.

Tommy Bunch-Nielsen skønner dog, at den samlede udgift i dansk byggeri kan løbe op i over en mia. kr.

Byggefonden har samlet en række eksempler på skader ved brug af MgO-plader. Se dem i galleriet herunder.