Aktierne rammes af frygt for nedtur

Uroen har bredt sig på de finansielle markeder. Også til Danmark, hvor aktierne har fået hug de seneste dage. Det er frygten for deflation og økonomisk tilbagegang, der driver faldene, mener flere eksperter.

Ifølge seniorstrateg i Nordea, Tine Choi Danielsen, er det primært frygten for deflation, der driver usikkerheden. Cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, mener nærmere, at det er frygten for økonomisk afmatning, der er forklaringen på usikkerheden.

»Som jeg ser det, er det primært frygt for lavere global økonomisk vækst, der har sendt aktiekurserne ned de seneste dage. Aftagende inflation i mange lande er et symptom på den svagere globale vækst, men er ikke i sig selv et stort problem endnu,« mener Jacob Graven.

Han er enig i, at alt for lav inflation igen er blevet et tema, men der er forskel på situationen nu og tidligere på året, mener han.

»I begyndelsen af året var især eurozonen plaget af for lav inflation og frygt for deflation. Den frygt er blevet dæmpet i de seneste måneder, hvor ECB har opkøbt obligationer i stor stil, og inflationen i eurozonen er steget. Nu er det mere globale forhold især med udspring i Kina og andre udviklingsøkonomier, der giver frygt for for lav inflation.«

Nogen vil måske mene, at det kan komme ud på et, om frygten kommer fra inflation eller forventninger til fremtiden. Men der er faktisk en væsentlig forskel, fastholder Jacob Graven.

»Faldende priser er ikke i sig selv et problem, hvis de fleste blot forventer, at priserne falder midlertidigt. Det kan nemlig skabe en negativ spiral, hvor forventning om fortsat faldende priser får forbrugere og virksomheder til at holde på pengene og dermed forværrer krisen yderligere. Det var den spiral, mange frygtede, eurozonen var på vej ind i tidligere på året. Hvis faldende priser er et symptom på lavere efterspørgsel, er det naturligvis en kedelig udvikling, men de faldende priser er så ikke i sig selv et problem, der forstærker krisen yderligere. Det er den situation, vi har nu,« mener Jacob Graven.

Under alle omstændigheder er investorernes tillid til aktier faldet markant. Ifølge Tine Choi Danielsen ligger tilliden nu på samme niveau som under finanskrisen. Usikkerheden er centreret omkring Emerging Markets og Kina, og sender råvarerne ned på nye lavpunkter.

»Inflationstallene i stort set alle større økonomier er trukket ned af de lave råvare- og energipriser. Men også når man renser for udvikling i energi- og fødevarepriser, ligger kerneinflationen under målet for langt de fleste centralbanker. En af de positive komponenter i amerikansk økonomi er boligmarkedet, og det afspejler sig også i inflationen. Boligudgiften udgør en væsentlig del af de amerikanske inflationstal og renser man kerneinflationen for netop boligkomponenter er inflationen under 1 pct.,« siger Tine Choi Danielsen.

Med Kinas skifte i valutapolitik begynder landet så småt at eksportere disinflation, og selv om det endnu er en ubetydelig andel, har det været med til at øge deflationsfrygten og svække udviklingen på de mere risikable aktiver herunder aktier, påpeger hun.

»Selv om deflationsfrygten ikke bør undervurderes, skal den heller ikke overvurderes. Fremgangen globalt i beskæftigelsen understøtter lønudviklingen, der i sidste ende er den vigtigste parameter, når vi skal vurdere, om deflationen for alvor bliver et problem. Samtidig tæller faldet i energi og råvarepriserne ned i inflation her og nu, men basiseffekterne vil herfra betyde, at når vi kigger hen mod slutningen af året og ind i 2016, vil inflationen tiltage og få deflationsspøgelset til at vige igen og presset på herfra på risikable aktiver vil aftage.«

Nordea fastholder sin anbefaling om at undervægte de råvaretunge regioner som Østeuropa og Latinamerika samt råvare- og energisektoren.