Studerendes økonomi hænger ikke sammen uden studiejob
En ny undersøgelse viser, at de studerende har svært ved at få økonomien til at gå op, hvis de ikke har job ved siden af studiet. Samtidig fraråder flere uddannelsesinstitutioner, at man har job ved siden af læsningen.
Maria Kaa Frey kigger lettere forvirret ned på sin første opgave som 1. års-studerende på Asian Studies Program på Copenhagen Business School (CBS). Meget af det er skrevet med kinesiske tegn, og hun skal først nu til at tilegne sig det kinesiske sprog.
"Det er lidt overvældende. Vores undervisere har sagt, at vi kan forvente en 60 timers arbejdsuge det første år, vi læser her," siger hun.
Dermed har Maria Kaa Frey svært ved at få tid til at have et studiejob ved siden af de kinesiske studier, og det er hun ikke ene om.
Flere uddannelsesinstitutioner, Finans har været i kontakt med, fortæller, at de råder deres studerende til at være forsigtige med at have studiejob ved siden af studierne på de første semestre.
"Der er meget at forholde sig til, når man lige er startet på et studie. En ting er selve fagene, men der er også nye mennesker at forholde sig til og skabe et netværk omkring, og desuden skal man på flere af vores studier lære et helt nyt sprog," siger Wilbert van der Meer, der er sekretariatschef på CBS.
Udfordret økonomi
En undersøgelse, TNS Gallup har udført for Nordea, viser, at de studerende mellem 18 og 29 år har svært ved at få SU'en til at række til alle udgifter.
En gennemsnitlig husleje for en udeboende studerende ligger på 3.150 kr., mens madbugdettet ender på 1.490 kr blandt undersøgelsens respondenter. Allerede de to poster stjæler det meste af SU'en, der for en udeboende studerende ligger på 5.075 efter skat.
Men ud over det er der også udgifter til bl.a. telefoni og anden elektronik, kontingent til fagforening, personlig hygiejne, forsikringer og studiebøger. Og så viser budgettet, at en udeboende studerende ender med et minus hver måned på 2.890 kr.
"Budgettet er stramt. Der er kun nogle få hundrede kroner til fornøjelser som gaver, fest osv. Der ud over er der ikke regnet med, at den studerende kan sætte noget til side til uforudsete udgifter, som vi ellers altid råder folk til at gøre," siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea, og påpeger, at det ikke giver mening at spare penge op, hvis der er i forvejen er minus på kontoen., da det er bedre at betale af på gæld og slippe for renteomkostninger.
Hun mener således, at man er nødt til at have et studiejob, hvis man ikke har en opsparing at tage fra og vil undgå gæld, hvilket strider i mod, hvad flere uddannelsesinstitutioner opfordrer deres studerende til.
16 pct. af de unge vælger på et tidspunkt i deres uddannelse at tage studielån, og det er et tal, der falder.
"De unge er blevet mere ansvarlige, de vil ikke låne penge til højre og venstre, men vil hellere finde andre muligheder for at spare nogle penge," siger forbrugerøkonomen.
En af de løsninger, der for tiden er populær, er at blive boende hos mor og far.
27 pct. af de unge bor hjemme
Nordeas undersøgelse har også kigget på de studerende, der stadig bor hos deres forældre. Her er der skelnet mellem dem, som bor gratis, og dem som betaler en husleje på i gennemsnit 1.050 kr.
For begge grupper gør det sig gældende, at SU'en plus højeste tillæg falder til 2.544 kr. for studerende over 20 år. Dermed ender gruppen uden husleje med et overskud i budgettet på 344 kr., mens dem med en husleje ender med et underskud på 671 kr.
"Vi ser, at en stigende gruppe unge vælger at blive boende hjemme hos deres forældre længere end tidligere," siger Ann Lehmann Erichsen og vurderer, at det kan være det økonomiske pres, der har ført til det resultat.
27 pct. af de 18-29 årige bor således stadig hjemme.
Men ikke alle har den mulighed, hvis deres studiested f.eks. ikke ligger i samme by, hvor forældrene bor.
"Mine forældre bor i Aarhus, og mit studie ligger i København, så jeg var nødsaget til at flytte. Desuden mener jeg heller ikke, at mine forældre skal bebyrdes med at have mig boende i en alder af 21 år," siger Maria Kaa Frey.
Da hun blev færdig med handelsskolen i 2013, tog hun to sabatår, hvilket gav hende mulighed for at spare nogle penge sammen, som hun nu kan tære på.
"Jeg har ikke lyst til at stifte gæld, så vil jeg hellere bruge af min opsparing og se det som en investering i min fremtid," siger hun.
Færre låner penge, men..
Ann Lehmann Erichsen mener, at det er meget positivt, at nogle unge tager en opsparing med sig ind i studieårene. Ikke mindst på grund af de uforudsete udgifter, man ikke kan undgå vil dukke op i tide og utide.
"Hvis din økonomi i forvejen er presset, kan det virke håbløst, når din mobil f.eks. går i stykker. For hvor skal pengene til den ny komme fra, hvis der allerede er minus på kontoen?"
I en anden undersøgelse, Nordea har lavet i samarbejde med Gallup, viser det sig, at kun 56 pct. af de unge betaler deres nye mobiler med penge, de har stående på bankkontoen. 17 pct. får den betalt af familie, kæreste eller lignende, mens 17 pct. køber den på kredit hos forhandleren.
"Mobilerne er et meget godt eksempel på, at de studerende er pressede, når der opstår uforudsete udgifter. Der er desuden en tendens til, at de hellere vil købe tingene via en kreditløsning direkte hos forhandleren end låne penge i banken, hvis de ikke selv har pengene," siger Ann Lehmann Erichsen og henviser til, at bare 1 pct. betaler med penge lånt i egen bank.
Hun opfordrer de unge til at være påpasselige med de hurtige forbrugslån.
"En telefon, der kontant koster 6.000 kr., kan hurtigt koste det dobbelte, hvis man vælger at betale den i rater over f.eks. to år," siger hun.
