Andelsboligejere aktive på lånemarkedet

Ejere af andelsboliger er for alvor kommet med på lånebølgen i realkreditten. Der er mange låneomlægninger, og den lave rente bruges også til tillægslån.

Det viser en analyse, som Realkredit Danmark har foretaget blandt sine egne kunder. På et år har andelsboligforeninger indfriet lån for knap 7,2 mia. kr., som er blevet omlagt til nye lån for lige over 9 mia. kr.

Som følge af omlægningen har foreningerne kunne optage tillægslån til forbedring af ejendommene for knap 1,9 mia. kr. og alligevel spare 22 mio. kr. om året i ydelse. Det svarer til, at den samlede ydelse på de omlagte lån er reduceret med 3,7 pct., selv om den samlede lånestørrelse er vokset. Den gennemsnitlige rente på disse lån er reduceret fra 3,9 pct. for et år siden til nu 2,4 pct.

»Det reelle ydelsesfald ville nok have været mindre, hvis de nye lån havde samme løbetid som de omlagte lån. Inden omlægningen var den gennemsnitlige løbetid på de omlagte lån på 22 år, men efter omlægningen var den 27 år. De ekstra fem år på løbetiden har bidraget til ydelsesfaldet til trods for den højere restgæld,« siger økonom i Realkredit Danmark, Sonia Khan.

Hvis de 22 mio., som andelsboligforeningerne hvert år sparer på de samlede ydelsesbetalinger, omsættes til nye lån uden at ydelsen stiger, så kan foreningerne optage lån for yderligere 368 mio. kr. i form af et 30-årigt fastforrentet lån med 3 pct. i rente. Vælges et andet 30-årigt lån med kortere rentebinding og dermed lavere rente, vil der være plads til et større lån uden at ydelsen stiger her og nu.

Det er kun positivt, at andelsboligejerne udnytter den lave rente til at spare på ydelsen og optage lån til boligforbedringer, mener Sonia Khan.

»De lave renter har givet flere foreninger råd til at lave forbedringer i ejendommene, eksempelvis nyt tag eller facade. Udover at andelsboligejerne kan spare nogle penge i form af den månedlige boligydelse, som bl.a. går til afbetaling af foreningens lån, giver det også boligejerne værdi i form af højere priser på deres andelsboliger,« siger Sonia Khan med henvisning til, at hvis en andelsboligejer skal sælge sin bolig, vil maksimalprisen nu være højere grundet forbedringerne og ydelsesbetalingen samtidig lavere.

»De lave renter giver dermed et yderligere skub til et i forvejen velfungerende andelsboligmarked, hvor der er så stor omsætning og efterspørgsel, at udbuddet af andelsboliger til salg er på det laveste niveau i flere år,« lyder det.

Som på det øvrige boligmarked vælger andelsboligforeningerne i stigende grad fast forrentede lån. I modsætning til almindelige boligejere, der af skattemæssige årsager vælger obligationslån, kan andelsboligejerne lige så godt vælge kontantlån. Det skyldes, at de bliver beskattet, uanset om der er tale om et obligationslån eller et kontantlån, og at ydelsen på kontantlånet er lavere.

Andelen af fast forrentede kontantlån er på et år vokset fra 33,5 pct. til nu 40 pct. Andelen af flekslån er skrumpet med 2,2 pct. point til 37,6 pct. Flere flekslån har fået en længere rentebinding.

»Alt i alt kan man konkludere, at også andelsboligforeningerne har taget deres rentefølsomhed op til genovervejelse efter de rekordlave renter det seneste år, og har dermed fået mere sikkerhed ind for foreningens økonomi,« siger Sonia Khan.