Privatøkonomi

Folk står i kø efter lejligheder med husleje på 20.000 kr. og opefter

Hvis man har en kortere tidshorisont, kan et dyrt lejemål reelt være en god forretning.

Artiklens øverste billede
Frederiksberg er et attraktivt sted at bo, og ikke engang høje huslejer kan holde nye beboere væk.

En månedlig husleje på 20.000 kr. eller derover er ikke længere nogen hindring for at få udlejet en lejlighed i København eller på Frederiksberg. Den gennemsnitlige liggetid for en sådan lejlighed er nu nede på 43 dage i Frederiksberg C, og tendensen er også tydelig i København.

Siden 2013 er liggetiderne faldet helt op til 90 pct., viser tal fra Lejebolig.dk.

Lejebolig har undersøgt, hvor hurtigt det går med at udleje lejligheder med en månedlig husleje på 20.000 kr. og opefter. Der er tale om eksklusive lejligheder med attraktive beliggenheder. Og det går stærkt, faktisk »rigtigt stærkt,« som direktør for Lejebolig, Michael Eggert udtrykker det.

»Vi kan se, at markedet for disse typer lejligheder i indre by og på Frederiksberg har kronede dage i øjeblikket. På Frederiksberg C er man helt nede på en gennemsnitlig liggetid indtil videre i år på 43 dage for en lejebolig i den dyrere ende, siger Michael Eggert.

Liggetider for lejligheder med en månedlig husleje på 20.000 kr. eller derover:

  Liggetid januar-oktober 2013 Liggetid januar-oktober 2014 Liggetid januar-oktober 2015 Fald i liggetider 2013-2015
København K 190 158 68 64 pct.
København V 194 188 59 70 pct.
København Ø 189 154 74 61 pct.
København N 640 108 65 90 pct.
Frederiksberg C 120 126 43 64 pct.
Frederiksberg 278 156 63 77 pct.

Det er et fald på 64 pct. sammenlignet med samme periode i 2013. Da var den gennemsnitlige liggetid på 120 dage. Tendensen er den samme i det indre København.

Priserne på ejerlejligheder er eksploderet i København og på Frederiksberg, og det kan derfor give god mening at leje, selv om huslejen er meget høj, mener flere boligøkonomer.

»Fra 2013 til nu har vi set, at priserne på ejerboligmarkedet i København er eksploderet, og da det er en dyr investering at købe bolig, kræver det en lang tidshorisont. Og hvis man ikke forventer at bo et sted i over fem år, kan det økonomisk være en fordel at leje,« mener boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, peger ligeledes på de stigende boligpriser. Det får simpelthen folk til at tænke sig om en ekstra gang, mener han. Dertil kommer, at lejeboliger giver en vis fleksibilitet og uafhængighed. Frygten for at købe en bolig på toppen kan også holde mange væk.

Mange fra den ældre generation vælger at sælge deres villa uden for København med god fortjeneste og flytte ind til byen, hvor de har råd til at betale en høj husleje frem for at bruge friværdien til et nyt boligkøb, fremhæver han.

Ifølge cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Lone Kjærgaard, er udviklingen et udtryk for, at vi har lært af boligkrisen. Krisen lærte os at se tiden an frem for at brænde fingrene på et for dyrt boligkøb.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.