Danskernes formuer bliver mere ulige fordelt

Den danske gennemsnitsfamilie er god for godt 1,7 mio. kr. Men tallene dækker også over en stigende ulighed, der kan virke hæmmende på væksten og mobiliteten i samfundet.

Advarslen kommer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det sker på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik, der for første gang har ladet både markedsværdien af bolig, bil samt pensionsformuer indgå. Det gør også gæld i bolig og pengeinstitut.

Læs mere hos Danmarks Statistik

»Tallene viser, at netteformuerne er endnu mere skævt fordelt end indkomsterne i Danmark. De 10 pct. med de højeste indkomster har en gennemsnitlig formue på næsten 7 mio. kr., og samlet set er formuen i denne gruppe lige så stor som netteformuen hos de 70 pct. med de laveste indkomster. Det vil sige, at de 10 pct. rigeste ejer lige så meget som de 70 pct. fattigste,« konstaterer Jonas Schytz Juul. Han er analysechef hos AE.

Han peger samtidig på, at uligheden i Danmark har været stigende i årtier.

»Tal fra både OECD og IMF har vist, at stigende ulighed går ud over både væksten og mobiliteten i samfundet. Derfor bør vi i Danmark være på vagt over for den stigende ulighed, og uligheden er måske større, end vi har troet,« siger Jonas Schytz Juul.

Han fremhæver, at de 10 pct. med de højeste indtægter har en formue på over 9 mio. kr., når man ikke fratrækker gæld, mens de 10 pct. med de laveste indtægter har en formue på knap 700.000 kr.

»Uligheden går ud over sammenhængskraften i samfundet, når folk på Lolland ikke har de samme muligheder som folk i Hørsholm. Samtidig kan det gå ud over væksten, at børn fra de mindst ressourcestærke familier måske ikke får den uddannelse, som de burde have fået. Dermed er der et uudnyttet potentiale i samfundet,« forklarer Jonas Schytz Juul.

Også Tore Stramer, der er chefanalytiker hos Nykredit, har fundet noget bekymrende i tallene. Han hæfter sig ved, at 13 pct. af alle familier har større gæld end formue.

»Det er ikke overraskende, at andelen med negativ nettoformuer er størst blandt familierne med den laveste indkomst. En del af forklaringen er sandsynligvis, at boligpriserne uden for de store byer generelt er faldet kraftigt gennem flere år op til 2014. Samtidig er beskæftigelsen i de samme områder faldet. Derfor er nogle indkomster forsvundet, samtidig med at boligformuen er blevet reduceret. Derfor er familier med lav indkomst udfordret på formuen,« siger Tore Stramer.

Han peger dog samtidig på det positive i, at der nu igen kan spores fremgang i både boligpriser og beskæftigelse.

Hos tænketanken Cepos giver cheføkonom Mads Lundby Hansen udtryk for, at det blot er naturligt med en vis spredning i formuerne.

»Unge er ofte uden formue eller har ligefrem gæld. Det kan være nødvendigt for at finansiere studiet eller en bil. Det er også naturligt, at folk tæt på pensionsalderen har en vis formue efter mange års opsparing. Det er heller ikke et problem, hvis en iværksætter skaber en virksomhed, der senere kan sælges for mange millioner,« siger Mads Lundby Hansen.

Han mener, at man snarere bør fokusere på disponibel indkomst, når man taler om ulighed.

»Når OECD opgør det, har vi den mindste ulighed i de 34 OECD-lande,« tilføjer Mads Lundby Hansen.