730.000 danskere på vej i pensionsklemme
Det er de samme mennesker år efter år, og de vil få behov for supplerende offentlige ydelser, fastslår analyse fra ATP.
Mere end hver tredje (35 pct.) af de 30-59 årige sparer over en 10-årig periode så lidt op til pension, at de som pensionister vil få behov for offentlige ydelser ud over folkepensionen.
Og det er de samme mennesker, der år efter år sparer for lidt op, så de vil havne i den såkaldte pensionsmæssige restgruppe. Det betyder, at det offentlige må træde til med yderligere hjælp ud over folkepensionen. For at komme over den grænse skal der ifølge ATP indbetales godt 23.000 kr. til pension om året.
Det er der ifølge analysen 732.000 personer, der ikke gør. Det drejer sig både om lønmodtagere, selvstændige og folk på overførselsindkomster.
Analysen viser også, at hvis man først er kommet bagud med at indbetale til pension, så bliver det reelt aldrig indhentet. Det gælder især folk med de laveste indtægter.
»Det er ikke overraskende, at nogle i bunden ikke sparer nok op. Mere interessant er det i gruppen med de næstlaveste indtægter. De kan i enkelte år spare nok op, men de kan ikke fastholde det over en 10-årig periode. Det kan antyde, at de i perioder har gode job, men i andre perioder har dårlige job eller slet ikke noget arbejde,« forklarer økonomisk vismand og forskningsdirektør hos SFI Torben Tranæs. SFI er det nationale forskningscenter for velfærd.
Omvendt har personer med de højeste indtægter langt bedre mulighed for at indhente de forsømte pensionsindbetalinger med ekstra indbetalinger i nogle år.
Hos ATP forklarer chefanalytiker Michael Jørgensen, at den opbygning af arbejdsmarkedspensionerne, der er sket i 10-års perioden 2003-2012, er den del af forklaringen på, at folk med lave indkomster ikke kan opretholde indbetalingerne gennem 10 år.
»Der er folk, der ikke i hele perioden har indbetalt den fuldt indfasede høje procentsats, uanset om det er 12 eller 13,5 pct. Men vores beregninger viser, at effekten af det er meget beskeden. Hvis man ser bort fra indfasningen, vil det måske indskrænke restgruppen til 30 pct. Men det ændrer absolut ikke det overordnede billede,« siger Michael Jørgensen.
