Nyt legetøj til de spekulative: 1,5 pct. lånet kan komme i spil igen

Spekulative boligejere kan snart få et nyt legetøj.

Danmarkshistoriens billigste 30-årige fast forrentede boliglån kan nemlig være på vej mod et overraskende comeback. Der er tale om 1,5 pct. lånet, der blev introduceret for lidt over et år siden. Det toppede i kurs 95, men er siden faldet til en kurs omkring 85. Efter den seneste tids kurshop er det nu tæt på kurs 90, og dermed vil det være attraktivt for boligejere med lyst til at spekulation.

Tommelfingerreglen er ellers, at kursen på en obligation skal være mindst 95, før man skal bruge det til et boliglån. Ellers bliver kurstabet for stort. Men helt så slavisk behøver man ikke følge reglerne, hvis man overvejer et 1,5 pct. lån. Det skyldes, at kursfølsomheden på det er ekstremt stort. En rentestigning på 1 pct. point vil således kunne barbere mellem 9 og 10 kurspoint af lånet.

De boligejere, der optog lånet på toppen, har allerede haft mulighed for at benytte sig af den ekstreme kursfølsomhed. For hver lånte million kr., har de kunnet skære knap 100.000 kr. af deres restgæld.

Til sammenligning er beløbet i omegnen af 85.000 kr. for det 30-årige 2 pct.-lån med afdrag.

Kun Nordea Kredit udsteder ikke 1,5 pct. lån, og den samlede serie er ikke særlig stor. Derfor er der stadigvæk risiko for indlåsningseffekt.

Der er nu udstedt for cirka 7,5 mia. kr i det 30-årige fastforrentede 1,5 pct.-lån med afdrag.

»Der var en del private boligejere, der hjemtog dette lån, da lånet åbnede og havde en kurs i omegnen af 94-95. Siden hen er det dog primært den almene sektor, der har konverteret ned i rente til dette lån, da kursrisikoen ikke spiller en rolle for dette segment,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

I Realkredit Danmark anbefaler man i stedet 2 pct. lånet, der igen har rundet kurs 95.

Man kan blive ramt af indlåsningseffekt, hvis renten stiger, og kursen dermed falder. Sker det, kan man lave en lodret konvertering, som er en del af formålet ved at vælge et fast forrentet lån. Men er der indlåsningseffekt, kan man ikke være sikker på at få en kurs, der er baseret på markedsvilkår. Reelt kan obligationerne være ejet af en eller få investorer, der mere eller mindre kan bestemme, hvor meget de vil have for at sælge deres obligation.

Man har dog den sikkerhed, at obligationen altid kan indfris til kurs 100, og boligejere med en lang tidshorisont kan dybest set være ligeglade med indlåsningseffekten.