Ren luksus: Der er frit valg mellem billige boliglån

Danskere med behov for boliglån står i lidt af et dilemma i øjeblikket. Både det 30-årige 2 pct. og 2,5 pct. lån er for alvor i spil. Det er ren luksus, for begge lån er ekstremt attraktive. Men det kræver omtanke, før man beslutter sig, mener boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

»Dilemmaet er ikke større, end at der er to gode lån på hylderne, og uanset om boligejere vælger det ene eller det andet lån, er de sikret en god boligfinansiering mange år frem,« fastslår hun.

Sådan er man stillet, hvis man optager et fast forrentet lån og får udbetalt 1 mio. kr.:

Kilde: Nordea Kredit

»Står man og skal optage et fast forrentet lån, vil den umiddelbare konklusion være, at man bør vælge 2,5 pct. lånet frem for 2 pct. lånet. Hovedstolen er 37.000 kr. lavere. Ulempen er så, at man afdrager 240 kr. mindre,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Hvis man tager udgangspunkt i en årlig inflation på 2 pct., tager det 14-15 år, før det større afdrag får indhentet det tab på ca. 37.000 kr., som den højere restgæld medførte ved lånenes optagelse.

»Da mange boligejere ikke beholder deres lån i så mange år, kan den hurtige konklusion nemt blive, at boligejerne altid bør vælge 2,5 pct. lånet frem for 2 pct. lånet. Overvejelserne kan dog med fordel nuanceres yderligere. I modsat risikerer man nemlig at træffe en beslutning på et uoplyst grundlag.«

Specielt de to obligationsseriers optagelseskurs og kursfølsomhed bør tages med i beregningerne, mener hun.

Den lavere optagelseskurs på 2 pct. lånet betyder kun, at hovedstolen på 2 pct. lånet bliver højere end på 2,5 pct. lånet , men også at boligejeren kan indfri et 2 pct. lån til en lavere kurs end et tilsvarende 2,5 pct. lån, f.eks. i forbindelse med et senere boligsalg eller en konvertering.

»Hvis man medtager kursen og kursfølsomheden i analysen, er 2 pct. lånet et attraktivt alternativ til 2,5 pct. lånet i rigtig mange tilfælde. Kun i de tilfælde hvor boligejeren forventer, at renten vil fortsætte med at falde, og han eller hun vil indfri lånet igen inden for de næste ca. 15 år, vil 2,5 pct. lånet være det bedste alternativ. I alle øvrige tilfælde er 2 pct. lånet at foretrække,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Det er med andre ord boligejerens egen forventning til renten, der kommer til at afgøre, hvilket lån der er bedst. Tror boligejeren, at renten vil være lavere, på det tidspunkt, hvor lånet skal indfris, er 2,5 pct. lånet bedst, og tror boligejeren, at renten vil være højere end i dag, eller har boligejeren en lang tidshorisont, er 2 pct. lånet bedst.