RD trækker i nødbremsen: Løbetiden forlænges på populært lån

Det historisk lave renteniveau får allerede nu Realkredit Danmark til at trække i nødbremsen. Når obligationen bag instituttets seneste opfindelse, det såkaldte FlexKort-lån, skal refinansieres for første gang til sommer, vil der fortsat være et rentegulv på 0, og løbetiden bag obligationen bliver med et snuptag forlænget fra tre til fire år.

Muligheden for at forlænge løbetiden er nævnt i det pantebrev, der følger med lånene. Det har vakt kritik hos bl.a. Forbrugerrådet Tænk og Mybanker. Her betegner direktør John Norden situationen med ordene:

»Det svarer til at sætte sig ind i en lånebus, hvor chaufføren siger, at nu kører vi tre år, men reelt ved man ikke, om turen tager fem eller syv år.«

Alle realkreditinstitutter har nu et FlexKort-lignende lån. Der er tale om en kompleks konstruktion, hvor obligationen bag oprindeligt blev refinansieret hvert tredje år, mens renten fastsættes hvert halve år.

Renten følger den såkaldte Cita-rente. Den faldt til alles store overraskelse til minus 0,85 pct. sidste år, og det betød, at den i princippet var negativ for de første lånere. Renten beregnes som Cita-renten tillagt et tillæg til investorerne.

Kun i Nordea Kredit har man konsekvent ladet kunderne få gavn af den negative rente, og den praksis fortsætter. I Realkredit Danmark fastholder man derimod sit rentegulv og forlænger løbetiden.

»Vi har vi valgt en fire-årig obligation i denne runde mod tidligere i omegnen af tre år, da det aktuelle rentemiljø gør det relativt billigt at sikre sig en lidt længere løbetid på obligationen. Valg af længde på obligation er hele tiden en afvejning af, hvor meget den ekstra løbetid på obligationen koster for låntager holdt op imod den lidt større sikkerhed, som låntager får ved at kende sit rentetillæg for en længere periode,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

At rentegulvet på 0 fortsættes, forklarer han sådan:

»Vi er fortsat usikre på dybden i efterspørgslen fra investorerne efter obligationer uden rentegulv. Vi har et samlet refinansieringsomfang på i omegnen af 22 mia. kr. i FlexKort, og vi vurderer, at der ikke umiddelbart er tilstrækkelig efterspørgsel i markedet efter obligationer uden rentegulv til at sikre et auktionsresultat, der er i kundernes bedste interesse, siger Christian Hillligsøe Heinig, der understreger, at der en vis usikkerhed forbundet med den vurdering.

»I den anledning er det værd at understrege, at vores eneste interesse i forhold til rentegulv eller ej er at sikre det bedst mulige resultat for kunderne, og for at dette skal lykkes er det i sagens natur også vigtigt at lytte til de signaler, vi får fra investorerne,« siger han.

Hos Nordea Kredit hedder varianten Kort Rente. Her fastholder man en obligation med tre års løbetid og lader fortsat den negative rente komme kunderne til gode. Men i forhold til tidligere hæver man tillægget til investorerne markant. De får nu et tillæg på 0,7 pct. Hvis renten skulle fastsættes i dag, ville det betyde, at kunderne ville få en rente på lidt under 0,4 pct.

Cita-renten er i øjeblikket minus 0,33 pct., men på grund af det forhøjede tillæg, bliver den samlede rente altså positiv.

»Vi har valgt en obligation uden rentegulv, fordi vi mener, det er rimeligt, at en eventuel negativ rente kommer boligejerne til gode. Det er en konstruktion, vi har kørt med hele tiden, og mange boligejere haft glæde af den negative rente det seneste år, hvor de er blevet betalt af investorerne for at låne deres penge,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.

Hos Nordea mener man, at den treårige obligation fortsat er attraktiv bla., fordi investorerne har vænnet sig til den.

»Vi forventer, at investorerne vil byde en marginalt lavere rente for en 3-årig obligation, end hvis vi havde valgt en 4 eller 5-årig obligation. Den fordel kommer boligejerne til gode,« siger Lise Nytoft Bergmann.