Rådgiver advarer: Pensionsselskaber malker kunder med stigende gebyrer
Flere pensionsselskaber har netop hævet priserne for de hundredtusindvis af kunder, der har en traditionel pensionsopsparing med garanteret rente. Det koster kunderne dyrt, mens ejerne af pensionsselskaberne samlet indkasserer milliarder på de stigende gebyrer.
Flere pensionsselskaber har strammet gebyrskruen på danskernes traditionelle pensionsopsparinger. Således har både Topdanmark, Alm. Brand og Skandia i år hævet prisen på det såkaldte risikotillæg, efter at Danica førte an sidste år. Gebyret har store økonomiske konsekvenser for den enkelte pensionsopsparer, mens pensionsselskabernes ejere samlet set hæver milliarder af kroner for en begrænset risiko.
En 30-årig mand, der indbetaler 50.000 kr. om året, indtil han er 67 år, skal med de nuværende satser forvente at skulle betale næsten 370.000 kr. i risikotillæg over de næste 37 år, hvis han er kunde i et af de selskaber, der trækker 0,6 pct. af formuen til ejerne hvert år i risikotillæg.
»Pensionsselskaberne har gjort traditionel pensionsopsparing til en cashcow. Det er et døende produkt, som mange prøver at få mest muligt ud af for at aflønne aktionærerne eller styrke konkurrencen om kunderne i markedsrente,« siger Gert Aage Nielsen, partner i Bedstpension, som rådgiver private og virksomheder om pensionsmarkedet.
Pengene går til at aflønne pensionsselskabets ejere for at stille egenkapital som sikkerhed for de rentegarantier, som pensionsselskaberne har givet til kunderne for dermed at sikre, at pensionsopsparerne kan få de penge, som de har krav på, selv hvis selskabet møder en krise. Men i praksis har de fleste selskaber helt afdækket investeringsrisikoen på de høje garantier og delvist de lavere også, påpeger Gert Aage Nielsen.
Fremover må selskaberne også bruge gebyret til at opkræve en ren fortjeneste på de traditionelle pensionsopsparere. De skal blot fortælle Finanstilsynet, hvor meget af risikotillægget der går til ren fortjeneste.
Pensionsselskaberne har gjort traditionel pensionsopsparing til en cashcow. Det er et døende produkt, som mange prøver at få mest muligt ud af.
Pensionsmægler Søren Andersen siger, at risikoen for egenkapitalen uden tvivl er større i nogle selskaber - eksempelvis hvis bonusreserverne er meget små.
»For kunderne gør det en stor økonomisk forskel. Og der er helt klart selskaber, hvor kontorenten er så lav, risikotillægget så højt og sparegrisen i form af kollektivt bonuspotentiale så slunken, at det for de fleste kunder vil være bedre at gå over i markedsrente, selv om de derved mister deres garanti,« siger Søren Andersen.
Danica Pension tager 0,6 pct. i årligt risikotillæg fra nye kunder, som har en garanti for, at udbetalingerne forrenter deres indbetalinger med mindst 0,5 pct.
»Vi ændrede senest på risikotillægget i 2015, og det var primært med baggrund i det faldende renteniveau. Det betyder i praksis, at vores risiko er steget, fordi det bliver vanskeligere at skabe de afkast, der skal til for, at vi lever op til garantierne. Dermed er der også en stigende risiko for, at garantierne skal dækkes gennem egenkapitalen. Den risiko tager vi betaling for,« siger Danicas pressechef Mikkel Bro Petersen.
Alm. Brand tager 0,2 pct. i risikotillæg fra nye kunder, mens AP Pension har et risikotillæg på 0,3 pct. for kunder med en garanteret rente på op til 1,5 pct.
»Man kunne have forventet, at der var en vis konkurrence om at tilbyde en lav pris for garantien i de velpolstrede selskaber, men vi oplever i praksis ikke, at det er et konkurrenceparameter,« siger direktør Bo Normann Rasmussen, AP Pension.