Skjult boligformue er steget med 58.000 kr. på et år
Boligejernes friværdier stiger. I nogle kommuner går det vildt for sig.
Hvis boligejere herhjemme kigger på den skjulte opsparing, der ligger i deres mursten, er der stor sandsynlighed for, at den er blevet større i løbet af det seneste år.
Boligpriserne har været stigende igennem lang tid, og det sætter sine tydelige spor i danskernes friværdier. I løbet af et år har en gennemsnitlig husejer herhjemme øget sin friværdi med 58.000 kr.
Det viser beregninger, som Nordea Kredit har lavet på baggrund af nye tal fra Realkreditrådet.
I 32 af landets kommuner er friværdien hos en gennemsnitlig husejer braget i vejret med over 100.000 kr. I seks kommuner er stigningen på over en kvart mio. kr.
»Det er store beløb, der er tale om, ikke mindst når man tager i betragtning, at gevinsten er skattefri og ikke har krævet anden indsats end et passivt ejerskab,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.
Det er ikke kun stigende boligpriser, som får friværdien til at vokse. En bolig fungerer i princippet som en sparegris. Hvis man afdrager på et lån i sin bolig, øger man sin friværdi. Den friværdi kan så bruges til f.eks. at låne penge til en ny bil.
Ifølge de nye tal fra Realkreditrådet er priserne på huse 3,4 pct. højere end for et år siden. Det vil sige, at et gennemsnitligt hus på 140 kvm., der kostede 1.707.000 kr. for et år siden, nu koster 1.765.000 kr.
Opsvinget er ikke kun forbeholdt boligejere i København og de andre store byer. I 70 ud af landets 98 kommuner er huspriserne steget det seneste år. For fire år siden var det kun i 13 kommuner.
»Men det er stadig prisen på boliger i og omkring de største byer, som trækker fremgangen. Generelt ser vi, at jo længere væk fra en større by man kommer, desto mindre gunstig ser udviklingen ud,« siger Mira Lie Nielsen, chefanalytiker og boligøkonom i Nykredit.
»Vi efterspørger boliger i byområder tæt på job, skoler, take-away og fritidsaktiviteter. Derfor deles boligmarkedet groft optegnet i fremgang og stilstand,« siger hun.
Når prisstigningerne på boliger alligevel ser ud til at brede sig, skyldes det bl.a., at huspriserne særligt i København er kommet meget højt op. Det øger efterspørgslen på boliger i omegnskommuner med lavere boligpriser.
Men det er også en konsekvens af, at der er stigende beskæftigelse i mange dele af landet, lyder det fra Arbejdernes Landsbank.
»Det betyder stigende indkomster, og sammen med det lave renteniveau hjælper det boligmarkedet på vej,« lyder det fra cheføkonom Signe Roed-Frederiksen.