Forældrekøb er ikke kun for eliten

Når ungerne er klar til at flyve fra reden og sætte kursen mod nærmeste studieby, står mange forældre klar til at hjælpe dem ind på det hårdt prøvede boligmarked med en økonomisk håndsrækning.

Forældrekøb er ganske vist udskældt fra flere kanter, og både Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten er fortalere for at ændre eller sløjfe ordningen for at skabe mere lige vilkår for de mange boligsøgende.

Men mens man venter på, at det sker, kan man regne på, om der overhovedet er råd til at købe børnene et tag over hovedet. Spørger man boligøkonom hos Nykredit, Mira Lie Nielsen, behøver man ikke sidde i direktørstolen med en tilsvarende løncheck for at springe ud i forældrekøb.

En gennemgang af kundedata, som Nykredit har lavet for Boligsiden.dk, viser, at over 45 pct. af de husstande, der har en ejerlejlighed, hvor ejeren ikke selv bor, er en type husstande, hvor indkomsten svarer til en beskæftigelse som håndværker, sygeplejerske eller lærer.

»Man har nogle gange kunnet få det indtryk, at forældrekøb udelukkende er forbeholdt en lille meget højtlønnet del af befolkningen. Sandheden er mere nuanceret,« siger Mira Lie Nielsen.

Tendensen viser da også, at flere har bevæget sig ind på forældrekøbsmarkedet. Ifølge Homes statistikker lå antallet af forældrekøb i 2015 ca. 50 pct. over niveauet i 2011. Dog er tendensen nedadgående i 2016.

Men selv hvis man når så langt, kan det være en udfordring at finde den rigtige bolig. Ifølge Boligsiden.dk er der lige nu 144 ejerlejligheder til salg til 1,6 mio. kr. eller derunder i København, mens Aarhus har 122 ledige ejerlejligheder i det prisniveau.

Skal man finde sig en rumbo - og dermed en større lejllighed - for at slå huslejen midtover, bliver det sværere endnu. Mens Aarhus har 26 ejerlejlighed med tre eller fire værelser, findes der lige nu kun tre lejligheder med tre værelser inden for budgettet i København.