Fortsæt til indhold

Dyrere at låne: 2,5 pct. lånet er tilbage

Svært at vælge boliglån, hvis man er til afdragsfrihed.

Privatøkonomi

Kurstabet på 2 pct. lånet uden afdrag er tæt på smertegrænsen. Hvis man vil undgå kurstab, er man derfor nødt til at vælge det noget dyrere 2,5 pct. lån, der er kommet i spil igen mandag morgen.

Fredag faldt obligationskurserne, og det betød, at 2,5 pct. lånet uden afdrag igen kom under kurs 100. Dermed kan realkreditinstitutterne give tilbud i det igen. 2,5 pct. lånet med afdrag er også meget tæt på kurs 100.

Så meget koster det at låne 1 mio. kr. uden afdrag:

LåntypeMdl. ydelse efter skatEffektiv rente efter skatKurs
2,5 pct.2.1803,4899,4
2,0 pct.1.9423,2295,7
Forskel:2380,263,7

Kilde: Realkredit Danmarks prisliste

Kurstabet på et 2 pct. lån bliver nu ca. 5 point, fordi der er kursskæring. For at undgå kurstab, kommer man til at betale 238 kr. mere om måneden. Standardrådet fra realkreditinstitutterne er, at man trods kurstabet skal overveje 2 pct. lånet, hvis man har en klar forventning om, at renten stiger igen.

Dermed falder kursen, og man kan foretage en lodret konvertering og skære i restgælden. Der er derfor tale om en spekulativ gevinst. 2 pct. lånet er mere kursfølsomt. Det ventes, at kursen falder med 7-8 point, hvis renten stiger 1 pct. point. Men udgangspunktet er altså en højere restgæld.

Kursfølsomheden på 2,5 pct. lånet er lidt mindre end 2 pct. lånet.

Hvis man helt vil undgå kurstab, kan man vælge et afdragsfrit F5-lån i stedet. Her er ydelsen langt lavere med kun godt 900 kr. om måneden efter skat. Men dermed afskærer man sig fra at kunne udnytte eventuelle rentestigninger til lodrette konverteringer.