Flere boligejere afdrager på lån med afdragsfrihed

Flere boligejere er begyndt af afdrage på lån med afdragsfrihed, viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Realkreditrådet. Nogle gør det, fordi afdragsfriheden udløber, andre fordi de har lyst. Afdragsfrihed er nemlig ikke ensbetydende med, at man aldrig skal afdrage.

»Mange tænker nok ikke over det, men faktisk er der en del boligejere med et afdragsfrit lån, der vælger ikke at udnytte deres afdragsfrihed,« fastslår direktør i Realkreditrådet, Ane Arnth Jensen.

Der kan være mange grunde til, at man vælger at afdrage på sit afdragsfrie lån. I øjeblikket er renterne meget lave, og så er der mere plads til at afdrage.

»Derudover ser mange muligheden for afdragsfrihed som en ekstra sikkerhed, hvis de en dag skulle få brug for mere luft i budgettet. Det svarer til, at man kun vælger at tænde for radiatoren om vinteren, når der er brug for det,« mener Ane Arnth Jensen.

Flere realkreditinstitutter tilbyder, at man kan vælge afdragsfriheden til eller fra på afdragsfrie lån. I andre realkreditinstitutter vælger boligejerne, hvor mange afdragsfrie år, de vil have, når de får deres lån. Derudover vælger nogle boligejere afdragsfrie lån, selv om de ved, at de ikke skal bruge afdragsfriheden. Det skyldes, at afdragsfrie lån med fast rente i nogle perioder er den bedste mulighed for boligejere på grund af renteudviklingen.

De der benytter sig af afdragsfriheden, bruger den oftest til at afdrage på anden dyrere gæld end realkreditlånet, viser undersøgelsen fra Epinion.

Den udvikling ser man bl.a. i Nordea Kredit.

»Vores hovedanbefaling er, at boligejerne bør afdrage på deres gæld, dog således at de bør afdrage den dyreste gæld først. Står man derfor i den situation, at man ikke længere har et banklån, er det en god idé at gå i gang med realkreditgælden,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Kun i de tilfælde, hvor man har et mindre lån i forhold til boligens værdi, kan man overveje at bruge det sparede afdrag til forbrug eller fornøjelser, mener hun.

»Det kan f.eks. være i seniortilværelsen, hvor man ikke længere sparer op, men i stedet er begyndt at afvikle på sin formue. Det er dog altid en god idé at få rådgivning, hvis man skulle være i tvivl om, hvordan man bedst tilrettelægger sin op- og nedsparing,« fastslår Lise Nytoft Bergmann.

I Nordea Kredit er der grænser for, hvor mange valgmuligheder, man har. Man behøver ikke vælge 10 afdragsfrie år, men kan eksempelvis vælge 1, 3 eller 5 afdragsfrie år. Dette valg er man så bundet af.