Afdragsfrie lån udløser ekstra regning

Det er næsten 10 pct. dyrere at vælge et afdragsfrit lån frem for et med afdrag. Ekstra-regningen udløses, selv om der betales afdrag, og der er en vis risiko for, at regningen bliver større. For bidragssatserne på afdragsfrie lån er blevet forhøjet mere de senere år end på lån med afdrag.

Hvis en boligejer optager et 30-årigt fast forrentet lån på 1 mio. kr. med 10 års afdragsfrihed i dag, vil han eller hun have betalt 1.550.000 kr. efter skat, når de 30 år er gået. Til sammenligning vil en boligejer, der optager et tilsvarende lån med afdrag, i hele perioden kun have betalt 1.420.000 kr. Boligejere, der vælger at afdrage, slipper således 130.000 kr. billigere over lånets løbetid end boligejere, der ønsker at starte med 10 afdragsfrie år.

»Afhængig af gældens størrelse kan det derfor godt koste flere hundrede tusinde kroner at udskyde sine afdrag. Det er trods alt ikke småpenge,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Når boligejere med afdrag slipper så meget billigere end boligejere uden afdrag, skyldes det, at man på et afdragsfrit lån både betaler renter af en højere restgæld, fordi man ikke afdrager på den, samtidig med at man har en højere bidragssats. Dertil kommer, at boligejere med fast forrentede lån uden afdrag enten vil få en højere hovedstol eller en højere rente, da kursen på lån uden afdrag er lavere end kursen på et lån med afdrag.

På et fast forrentet lån med afdrag og en belåningsgrad på 80 pct. ligger bidragssatsen på 0,6750 pct. i Nordea Kredit, mens det på et tilsvarende lån uden afdrag ligger på 1 pct. For et lån på en 1 mio. kr. betyder det, at den årlige omkostning til bidrag ligger på 6.750 kr. før skat, hvis lånet er med afdrag og på 10.000 kr. før skat, hvis lånet er uden afdrag.

Samtidig vil boligejere, der afvikler på deres gæld, opleve af bidragsregningen falder løbende, da man altid betaler bidrag på baggrund af den aktuelle restgæld. Og det gør en stor forskel. For vælger man at betale afdrag, vil restgælden være faldet med ca. 25 pct., når de første 10 år er gået. For et lån på 1 mio. kr. betyder det, at restgælden ligger på knap 750.000 kr., når de første 10 år er gået.

»Vi anbefaler altid, at boligejerne spørge sig selv, om de har brug for et afdragsfrit lån. Afdragsfriheden er ikke gratis, og mange boligejere sparer i forvejen lidt op ved siden af det almindelige budget. På en almindelig indskudskonto ligger renten normalt tæt på 0 pct., og boligejerne vil derfor i mange tilfælde være bedre stillet med at afvikle på deres realkreditgæld frem for at sætte pengene i banken,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Da afdragsfrie lån kom på gaden i oktober 2003 og i dag har ca. hver anden boligejer et lån uden afdrag. Lånet giver god mening for de boligejere, der har et andet og dyrere banklån ved siden af for at finansiere boligen. Den besparelse, de får på afdragsfriheden, kan de bruge til at få afviklet den noget dyrere bankgæld.

»Det kan også give god mening ikke at afdrage til sidste krone, hvis man har nået en alder, hvor indtægten falder, og man skal i gang med at bruge af formuen. Når det er sagt, er der stadig mange danskere, der bør overveje, om de bruger afdragsfriheden rigtig, for det er nemlig ikke gratis, at vælge et afdragsfrit lån,« siger Lise Nytoft Bergmann.